Seiyukai var et liberalt japansk politisk parti, der eksisterede fra 1900 til 1940. Det var grundlagt af Ito Hirobumi.

Faktaboks

Etymologi

Af japansk Rikken Seiyukai 'partiet for venner af konstitutionelt styre'.

Partiet arbejdede for en generel udvikling af landet, gerne anført af vækst i de offentlige udgifter. Seiyukai havde i flere omgange regeringsmagten. I begyndelsen af 1930'erne støttede partiet admiralernes kritik af politikernes indgriben i flådens affærer. Det førte til interne splittelser, og i 1940 opløstes partiet. Dets arvtagere samledes ved dannelsen af LDP i 1955.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig