Kiichi Miyazawa var en japansk politiker. Miyazawa blev indvalgt i Repræsentanternes Hus for LDP i 1967, men måtte gå af som finansminister i 1988 efter anklager for meddelagtighed i Recruitskandalen, hvor flere højtplacerede politikere modtog aktier fra forlaget Recruit og solgte dem med stor gevinst ved aktiernes officielle frigivelse. Miyazawa var premierminister 1991-1992. Som finansminister 1999-2001 ledte han bestræbelserne på at få Japan ud af den asiatiske økonomiske krise. Miyazawa var medlem af parlamentet indtil 2003.
Kiichi Miyazawa
Faktaboks
Kiichi Miyazawa
Miyazawa Kiichi
- Født
- 1919
- Død
- 2007
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.