Masayoshi Matsukata var en japansk politiker og minister.
Matsukata blev finansminister i 1881, og det lykkedes ham at standse en ødelæggende inflation ved at ændre på jordskatterne og mindske statens seddelproduktion. De øgede skatteindtægter blev sammen med salg af statsvirksomheder brugt til fremme af industriens vilkår. Han grundlagde den japanske nationalbank i 1882.
Matsukata var premierminister i 1891-1892 og igen i 1896-1897. Han sluttede sin karriere som genro, dvs. medlem af et ældsteråd af politikere, der uden om det parlamentariske system rådgav kejseren i væsentlige sager.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.