DPJ, Democratic Party of Japan, Minshuto, japansk politisk parti dannet 1998, da politikere fra flere oppositionspartier sluttede sig sammen for at danne et parti, som kunne overtage regeringsmagten fra det regerende LDP. I 2003 blev partiet styrket gennem en fusion med Liberal Party. Partiet opnåede i begyndelsen af 2000-t. gode valgresultater, og i 2009 fik det flertal i parlamentet og kunne dermed støde LDP, som næsten havde haft monopol på at regere Japan siden 1950’erne, fra magten.