Øen Sado i Japan
Den forrevne Senkakuwan-bugt på Sados nordvestkyst.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Sado er en japansk ø ud for NiigataHonshus nordvestkyst. Den er med sine 855 km2 den største af øerne i Det Japanske Hav og har ca. 57.000 indbyggere (2015).

Faktaboks

Også kendt som

Sado-Shima

I 1200-tallet blev Sado brugt som fangeø for kriminelle, og den buddhistiske reformator Nichiren blev sendt i eksil på øen 1271-1274. I 1600-tallet blev der fundet guld og sølv. Nu er den bjergrige ø først og fremmest ferieø og udflugtsmål; flere områder er fredet, bl.a. for at genindføre den japanske ibis, Nipponia nippon.

Musik

Sado er hjemsted for en tradition, kaldet on-daiko, efter hvilken man med trommer uddriver onde ånder på den tid af året, hvor risen bliver sået. Trommekollektivet Kodo, der har fornyet denne tradition og gjort den verdenskendt, kommer også fra øen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig