Oita, japansk by ved Beppubugten på det nordlige Kyushu; 478.400 indb. (2016). Byen var i 1500-t. involveret i handelen med portugiserne; nu har den bl.a. petrokemisk industri og fødevareindustri. Oita Præfektur (amt) med 1,16 mio. indb. (2016) omfatter den nordøstlige del af Kyushu, som er præget af landbrug.