Ofunato, japansk by i præfekturet Iwate ved Stillehavskysten af Honshu; 37.600 indb. (2016). Ofunato, som blev grundlagt i 1955, ligger i et seismisk ustabilt område tæt ved en undersøisk vulkan, og historisk er området gentagne gange blevet ramt af tsunamier. Byen ramtes i 1960 af en tsunami, der var forårsaget af Valdivia-jordskælvet i Chile. Ofunato blev i 2001 slået sammen med byen Sanriku. Ved jordskælvet og tsunamien den 11.3.2011 blev Ofunato næsten totalt ødelagt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.