Kyushu

Kyushu, den tredjestørste og sydligste af de fire japanske hovedøer; 42.163 km², 13,06 mio. indb. (2014 og inkl. nærliggende småøer). Klimaet er fugtigt subtropisk med årsnedbør typisk over 2000 mm; vintrene er milde takket være den varme havstrøm Kuro Shio, og de sydlige kystegne har nærmest tropisk karakter. I bjergene (bl.a. vulkanen Aso-san, 1592 m) kan der dog falde sne om vinteren.

Kyushu ligger nær det asiatiske fastland og var centrum for de tidlige kulturelle og handelsmæssige forbindelser med Korea og Kina. Under Japans lukkede periode 1639-1854 var Dejima i Nagasaki landets åbne havn.

De vigtigste industriområder ligger på øens nordkyst med storbyerne Fukuoka og Kitakyushu. Under Japans industrialisering i slutningen af 1800-t. opbyggedes her en betydelig sværindustri på basis af store lokale kulforekomster. Nu er kulminerne lukket, og industrien er blevet mere alsidig med bl.a. flere højteknologiske virksomheder. På flod- og kystsletter på øens sydlige del dyrkes bl.a. te, tobak og mandariner; mange steder kan ris høstes to, evt. tre gange om året i det varme, fugtige klima.

Kyushu er adskilt fra Honshu af Kammonstrædet. Det smalle stræde krydses af vej- og jernbanetunneler og senest en motorvejsbro. Flere byer indgår i det nationale net af højhastighedstog, Shinkansen.