Izumo. Turister ved shinto-templet Izumo Taisha. Foto fra 2014.

.

Izumo er en japansk by på det vestlige Honshu. Den har 171.800 indbyggere (2016). Byen ligger på Izumosletten nær Det Japanske Hav, et område præget af tekstil-, sake- og risproduktion. I 1992 blev Izumo Dome indviet. Den 49 m høje, kuppelformede hal er Japans højeste træbygning. Den benyttes til sport og større arrangementer.

Byen havde tidligt kontakt med koreansk civilisation. Mange af Japans ældste legender er forbundet med Izumo, som menes at have været et religiøst og politisk centrum på højde med Yamatohoffet i Nara.

Izumo Taisha

Model af Izumo Taisha
Model af Izumo Taisha baseret på udgravninger i år 2000, som afslørede enorme søjlehuller, op til 3 m i diameter.
Model af Izumo Taisha

Izumo Taisha, byens vigtige shinto-helligdom, er indviet til guden Okuninushi, egnens kulturhero. Myterne beretter, at Okuninushi overgav sit landområde til solgudinden Amaterasu, som derpå bestemte, at han skulle dyrkes i Izumo Taisha.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig