Fujinomiya, japansk by på det centrale Honshu; 130.300 indb. (2016). Byen opstod omkring Sengentemplet på sydsiden af Fujisan. Den havde tidligere megen papirindustri, men domineres nu af kemisk industri; den ligger i et rekreativt område.