Ehime, japansk præfektur (amt) på Shikoku, den mindste af de fire japanske hovedøer; 5672 km2, 1,43 mio. indb. (2010). Byerne langs kysten indgår i industriregionen omkring Indlandshavet. Den traditionelt vigtige kobberudsmeltning fortsætter, nu baseret på importeret malm. Spildprodukter herfra (SO2) benyttes i gødningsindustrien. Ehime er kendt for sin produktion af mandariner og andre citrusfrugter.