Mezzogiorno

Mezzogiorno er domineret af Appenninernes sydlige bjergkæder, der adskiller store frugtbare sletter i Puglia og Campania. Klimaet i kystregionerne er subtropisk.

I tidlig middelalder var området mere udviklet end Norditalien, bl.a. influeret af arabisk og normannisk handel og kultur. Senere blev det underlagt Spanien som en "indre koloni". By- og landbrugsudviklingen stagnerede, og sammenlægningen med Norditalien i 1861 som en ny indre koloni forstærkede tilbagegangen.

Udvandring fra Mezzogiorno udgjorde før 1. Verdenskrig og efter 2. Verdenskrig den vigtigste løsning på områdets problemer.

I dag er udvandringen stoppet, men de sociale spændinger ophobes igen i kraft af en generel arbejdsløshed på ca. 16% (2004), der blandt de unge i regionerne Campania, Calabrien og Sicilien når op på 35-40% (1998). Dertil kommer, at den årlige indkomst er 60 % lavere i Mezzogiorno end i Norditalien.

Ved talrige udviklingsprogrammer har den italienske stat forsøgt at modernisere landbruget og infrastrukturen samt at indføre norditalienske industrialiseringsformer, som oprindelig stammer fra det nordvestlige Europa. Et af programmerne er Cassa per il Mezzogiorno fra 1950, der har resulteret i store, isolerede og til tider forladte industrianlæg, de berømte "katedraler i ørkenen", og den tilsigtede spredningseffekt på områdets økonomiske udvikling er udeblevet. Mezzogiorno mangler en fungerende økonomisk infrastruktur og et effektivt politisk-administrativt forvaltningsapparat for at kunne integreres helt i det nationale marked.

Tilbagevendende kampagner mod den organiserede kriminalitet i Syditalien har hidtil været forfejlede; kampagnernes tilsyneladende succes i 1990'erne skyldes snarere mafiaens interne opgør og fornyelser. Manglen på gennemslagskraft skyldes, at det syditalienske samfund har tradition for selvforvaltning gennem aftaler, der går helt tilbage til Italiens samling. Aftalerne blev truffet mellem nationalstaten og de lokale magtgrupper, der udgjordes af ejerne af områdets store godsejendomme (latifundier) og deres daglige bestyrere (mafiaen). Denne selvforvaltning søgtes med en vis konsekvens brudt fra 1922 under det fascistiske styre, men genopstod i 1943, efter at amerikanske tropper var blevet landsat på Sicilien efter aftaler med den lokale mafia.

• Italiens geografi
• De italienske regioners industrielle udvikling