Messina med kirken Sacrario di Cristo Re midt i billedet.

.

Queen Mary 2 på verdensomsejling besøger Messina.

.

Messina. Krydstogtskibet i havnen er Queen Mary 2.

.

Pylon på Siciliens nordspids, som har båret det nedlagte elkabel.

.

Messina, italiensk by i det nordøstlige hjørne af Sicilien; 241.500 indb. (2011). Byen er administrativt center for provinsen af samme navn. Erhvervslivet omfatter bl.a. handel med landbrugsvarer (citrusfrugt, olivenolie) og turisme. Desuden findes maskin- og skibsbygningsindustri samt fødevare- og tekstilindustri. Færgetrafik fra Messina over Messinastrædet til halvøen Calabrien spiller ligeledes en stor rolle.

Universitetet blev grundlagt i 1549. Byen har et moderne præg med snorlige gader, den centrale del med lave, jordskælvssikrede bygninger, fordi det til ind i 1970'erne ikke var tilladt at bygge højere end 12 m. I 1957 blev et højspændingskabel, båret af to 200 m høje stålpyloner, ført over strædet. Pylonerne, som dengang var verdens højeste, blev bevaret, da kablet i slutningen af 1990'erne blev lagt undersøisk.

Historie

Messina. Domkirken og Piazza del Duomo. Kirken stammer fra 1200-tallet, men er blevet genopbygget og restaureret adskillige gange, bl.a. på grund af ødelæggelser forårsaget af jordskælv.

.

Den oldgræske bystat Messana blev grundlagt ca. 725 f.Kr. af kolonister fra Kyme og Euboia, men var i lange perioder underlagt først Rhegion, siden Syrakus. Byen hed oprindelig Zankle, men skiftede navn i 486 f.Kr., da tyrannen Anaxilaos fra Rhegion bragte nye kolonister til byen fra Samos og Messenien.

Messina var i de følgende århundreder en stadig voksende handelsby, der aldrig blev et politisk centrum, men derimod kastebold mellem grækere og karthaginiensere for efter Den 1. Puniske Krig i 241 f.Kr. at tilfalde romerne.

I 800-t. blev Messina erobret af araberne, og i 1061 kom den under normannerne. Under korstogene oplevede byen en voldsom økonomisk vækst; i 1200-t. kom den under Det Tysk-romerske Rige og de franske hertuger af Anjou for at ende under den spanske kongemagt (1282-1713). Fra 1713 hørte byen under Begge Sicilier og blev fra 1861 en del af det nye italienske kongerige.

Få gamle europæiske byer har oplevet så mange ulykker og ødelæggelser som Messina. Til pest, brand, oversvømmelser og belejringer sluttede sig i nyere tid omfattende jordskælv; af fatale år kan nævnes 1783, efter hvilket markeringen "Messina 1783" stod på 1800-t.s barometre som angivelse af det værst tænkelige vejr, og 1908, da 90% af byen blev ødelagt, og 58.000 mennesker omkom.

Under 2. Verdenskrig var Messina et vigtigt støttepunkt for de allierede styrker ved overgangen til Den Italienske Halvø, og byen blev endnu en gang hårdt medtaget.

Læs mere om Sicilien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig