Gargano, Monte Gargano, bjergrig syditaliensk halvø, der strækker sig 50 km ud i Adriaterhavet. Den 2015 km2 store halvø består af kalksten og når i Monte Gargano (Monte Calvo) op i 1056 m højde. På terrasser langs nordkysten dyrkes citrus, oliven og vin; på de sydlige skråninger dyrkes vin. Der findes kun få rester af den tidligere udbredte skov, heriblandt bøgeskoven Bosco Ombra.

I bugterne langs den stejle sydkyst findes små, søgte badestrande. Halvøen blev i 1991 udlagt som nationalpark for især at begrænse turistbebyggelserne. Hovedbyen Vieste ligger på den østligste spids, og på sydkysten ligger valfartsbyen Monte Sant'Angelo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig