Sirmio-halvøen i Gardasøen.
Sirmio-halvøen, som deler den sydlige ende af Gardasøen i to, med byen Sirmione. Her ligger det berømte slot Scaligero fra 1300-tallet, som er et af Italiens mest velbevarede og en af de mest velbesøgte turistattraktioner. Slottet blev bygget af Scaligeri-slægten, som på den tid herskede over store dele af det nordøstlige Italien. På halvøen findes også ruinerne af en romersk villa, som man gennem tiden har identificeret med det sommerhus tilhørende digteren Catul, som han nævner i et af sine digte.

Gardasøen er med sine 370 km2 Italiens største sø og et yndet turistrejsemål. Den ligger i 65 meters højde i en gletsjerskabt dal på Alpernes sydskråning ned mod Posletten.

Faktaboks

Etymologi

Søen er opkaldt efter den lille by Garda, der ligger på dens vestbred.

Også kendt som

Lago di Garda på italiensk, hvor den også kaldes Benaco efter det latinske navn Lacus Benacus.

Gardasøen er 52 km lang, mellem 2,4 og 17,5 km bred og indtil 346 m dyb. Fra Alperne har søen tilløb af flere floder og afløb gennem floden Mincio i den sydlige ende. Fremherskende sydlige vinde giver Gardasøens dal et mildt subtropisk klima og dermed en frodig vegetation, hvor pinjer, cypresser, laurbær, rosmarin og mimoser understreger indtrykket af, at søen er en slags nordlig forpost for Middelhavet. I 1931 anlagdes en 143 km lang vej rundt om søen, Gardesana, der specielt på den stejle vestbred føres over mange broer og gennem tunneler.

Traditionelt var hovederhvervene fiskeri og landbrug. Her er der blevet dyrket vin og oliven siden antikken og citrusfrugter siden middelalderen.

Turismens historie ved Gardasøen

Turistplakat fra Gardasøen, 1897.
Turistplakat fra 1897, der på italiensk reklamerer for Gardasøen med illustrationer af byerne Tremosine på søens vestlige bred, Riva di Trento (Riva del Garda) i nordenden og Malcesine på østbredden med middelalderborgen Castello Scaligero. Nederst et kort over den karakteristisk langstrakte sø og en tabel med tider for overfarter mellem nord og syd.
Af /Tyroler Landesmuseum Ferdinandeum.

Det milde klima og landskabets skønhed tiltrak allerede i den romerske kejsertid medlemmer af overklassen, der byggede landliggervillaer her, og mønstret gentog sig i renæssancen. Fra 1870’erne udviklede flere småbyer ved søen sig til centre for turisme, hvor velstillede, især fra Tyskland og Østrig, tog på klimakur i vintermånederne, og allerede i begyndelsen af 1900-tallet var turismen vokset til et vigtigt erhverv.

Udviklingen fortsatte efter 1. Verdenskrig (hvor hele søen blev italiensk; før krigen var nordenden østrigsk), men turismen skiftede her som generelt i Middelhavsområdet fra vinter- til sommermånederne, og nu var det badning, sejlads og vandreture i bjergene, der var attraktioner. Denne udvikling fortsatte med fornyet styrke efter 2. Verdenskrig, hvor masseturismen fik sit gennembrud og turismen cementerede sin position som områdets vigtigste erhverv.

Gardasøen kom fra 1950’erne med i danske rejseselskabers kataloger, men de allerfleste turister kom fortsat fra Østrig og Tyskland. Det gælder stadigvæk, nu hvor ekstremsport og især cykling er føjet til de attraktioner, der lokker op mod 8 millioner turister til søen om året (2022).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig