Ancona

Ancona blev grundlagt i 380'erne f.v.t. af grækere fra Syrakus. I 268 f.v.t. kom byen under Roms herredømme og blev den eneste græske koloni i denne del af Italien; den er et meget vigtigt fundsted for pikensk jernalderkultur. I romersk tid var Ancona den vigtigste havneby for handel med Dalmatien, og i 115 e.v.t. udbyggede kejser Trajan havnen; som tak herfor rejstes en æresbue for kejseren, der er bevaret til i dag. Også et amfiteater og en bymur fra romertiden er bevaret.

Fra folkevandringstiden var Ancona under paven og udviklede sammen med Kirkestatens andre byer en omfattende international søhandel — ikke mindst i 1300-tallet under pavernes babyloniske fangenskab i Avignon, der i alt væsentligt tillod Kirkestatens sociale og økonomiske kræfter at udvikle sig uden autoriteternes indblanding. Anconas handel led et afbræk med Konstantinopels fald i 1453.

I 1700-tallet blev Ancona frihavn. Fra 1797 var den under vekslende fransk og østrigsk-russisk herredømme, og i 1815 blev den givet tilbage til paven. Som del af Kirkestaten indgik byen i 1870 i Italien. Under 2. Verdenskrig blev den stærkt skadet.

• Marche
• Kirkestaten