Mater Ecclesiae, navn på et nonnekloster i Vatikanstaten, grundlagt i 1992 af pave Johannes Paul 2. Den lille og ret uanselige bygning med tilhørende kapel omgivet af haveanlæg blev opført 1992-94 nær Aquilonefontænen nordvest for Peterskirken.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Mater Ecclesiae kommer af latin 'Kirkens Mor', dvs. Jesu mor Maria.

Klostret har huset nonner fra forskellige nonneordener på skift — de første var clarisser 1994-99 — indtil det 2012-13 blev ombygget til bolig for pave emeritus Benedikt 16.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig