Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

San Marino

Oprindelige forfattere CFP, EiCh, Grage, HGam og Werge Seneste forfatter Redaktionen

San Marino, selvstændig republik på bjergudløberen Monte Titano (739 m) i Norditalien 20 km SV for Rimini. Bjergstaten har toldunion, mønt, udenrigspolitik mv. fælles med Italien, men fungerer i kraft af lav beskatning som internationalt skattely og er ikke medlem af EU. San Marino er et af verdens rigeste lande; der er stor økonomisk vækst, og arbejdsløsheden er lav. San Marino besøges årlig af 3 mio. turister; hovederhverv er foruden turisme handels- og finansvirksomhed samt fremstilling af kunsthåndværk. I 1980'erne oprettedes et universitet.

San Marino (Landefakta)
25633093.601.png25658444.601.png
Dansk navnSan Marino
Lokalt navnSerenissima Repubblica di San Marino (Den klareste republik San Marino)
Engelsk navnSan Marino
Areal61 km2
Indbyggertal (2012)32.570
HovedstadSan Marino
Sprogitaliensk (off.)
Befolkningsammarinesere 83%, italienere 12%, andre 5%
Religionkatolikker 90%, Jehovas Vidner 1%, andre 9%
Møntenhedeuro
MøntkodeEUR
Tidligere møntenheditaliensk lire
Nationalitetsmærke til bilerRSM
Internetdomænenavn.sm
BNP pr. indb. (2007)34600 $
Middellevetid (2005)mænd 78 år, kvinder 85 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2005)-
Indeks for levevilkår (position)-

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1862, men det går tilbage til 1797. Farverne stammer fra landets statsvåben, hvis oprindelse skal søges i 1300-t. Den hvide farve repræsenterer sneen på Monte Titano og skyerne over det, den blå står for himlen.

Forfatning

Republikken San Marinos forfatning udspringer af statutter fra 1600. Regeringsformen er parlamentarisk. Den lovgivende magt ligger hos et parlament (Det Store og Almindelige Råd) med 60 medlemmer, som vælges ved direkte valg hvert femte år. Hver sjette måned udpeger rådet to capitani; de er formænd for parlamentet, statsoverhoveder og ledere af forvaltningen og kan ikke genudpeges førend efter tre år. Parlamentet udpeger ti af sine medlemmer til et ministerråd, som er den udøvende magts centrale organ. De står i spidsen for hver sit ministerium.

Annonce

Historie

Ifølge legenden blev San Marino grundlagt i begyndelsen af 300-t. af Sankt Marinus, der var på flugt fra Diokletians kristenforfølgelser. Området hørte til det gods, som de frankiske konger overdrog paven i 700-t.; et kloster på stedet er omtalt i 885. Byen ved klostret udviklede sig gennem opkøb af nabolandsbyer til en bystat eller bykommune. Det er lykkedes at bevare selvstændigheden næsten uafbrudt siden 1100-t. trods forsøg på indblanding eller anneksion først fra forskellige fyrstehuse, bl.a. Malatestafamilien i Rimini og hertugerne af Urbino, siden fra Kirkestaten. San Marino kan således ses som et sidste levn af feudaltidens Italien; selvstændigheden anerkendtes ved Italiens samling i 1860'erne, selvom republikken i de fleste henseender er italiensk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen, Eigil Christiansen, Torben W. Grage, Helge Gamrath, Per Werge: San Marino i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155460