Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villa Malta (Aventino)

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Villa Malta (Aventino), Villa del Priorato di Malta, villa-anlæg på Aventinerhøjen i Rom, der sammen med Palazzo Malta (nær Den Spanske Trappe) er Malteserordenens hovedsæde.

Villa Maltas bygningskompleks går tilbage til et benediktinerkloster fra 900-tallet, der senere er ombygget, især i 1400-1600-tallet. Det monumentale indgangsparti og ombygningen af kirken Santa Maria del Priorato i nyklassicistisk stil fra 1765 er blandt G.B. Piranesis få bevarede arkitektoniske værker. Fra villaen er der en berømt udsigt gennem en allé i parken til Peterskirkens kuppel.

Benediktinerklostret kom til tempelridderne og senere til hospitalsridderne, der var malteserriddernes forgængere (se ordener). Villa Malta og Palazzo Malta, der bl.a. rummer Malteserordenens ambassader i Vatikanet og Italien, fik eksterritorialret i 1869.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villa Malta (Aventino) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=278890