Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rom - oldtidsbyen

Oprindelig forfatter BP Seneste forfatter Redaktionen

Colosseum i Rom, opføret i dalen mellem højene Palatin, Esquilin og Cælius. Blev påbegyndt i 72 e.Kr. under kejser Vespasian og afsluttet under kejser Titus i 80 e.Kr.

Colosseum i Rom, opføret i dalen mellem højene Palatin, Esquilin og Cælius. Blev påbegyndt i 72 e.Kr. under kejser Vespasian og afsluttet under kejser Titus i 80 e.Kr.

Kendskabet til det antikke Rom er betinget af senere perioders genanvendelse og overbygning af antikke bygninger, hvilket som regel umuliggør egentlige udgravninger af hele anlæg og monumenter. Det er derfor betegnende for det arkæologiske billede af Rom, at der som oftest er tale om tilfældige fund og nødudgravninger. Udgravningerne suppleres af forma urbis, en ret fragmenteret byplan i marmor over Rom fra ca. 200 e.Kr., samt af regionsbeskrivelser fra 300-t. e.Kr.

De første kendte spor af bebyggelse er jernalderhytter og gravpladser på Esquiliner- og Palatinerhøjen fra 900-t. f.Kr. De første bygninger på Forum Romanum som regia og Vestatemplet stammer fra kongetidens Rom. Mellem Capitol og Tiberen lå ligeledes et område beboet fra de ældste tider. Her blev der i 500-t. f.Kr. opført en helligdom for Fortuna og Mater Matuta. Fra denne periode stammer sandsynligvis også Roms første bymur, der dog kun lader sig påvise på mindre strækninger. I slutningen af kongetiden må også det store tempel for Jupiter Optimus Maximus på Capitolhøjen være påbegyndt. Ifølge overleveringen blev det indviet i 509 f.Kr. og markerede ifølge den traditionelle datering begyndelsen til republikken.

Forum Romanum i Rom.

Forum Romanum i Rom.

De første århundreder af republikken er kun sparsomt arkæologisk belyst. 378-350 f.Kr. fik Rom en ny bymur, som på flere strækninger blev opført direkte over den arkaiske. Desuden blev der på Forum Romanum opført to store templer til hhv. Saturn samt Castor og Pollux. Men i 100-t. f.Kr. fandt der en eksplosionsagtig byudvikling sted. Introduktionen af romersk beton muliggjorde nye konstruktioner, og sejrrige romerske feltherrer bekostede et væld af store porticuser, magasiner, basilikaer og templer. Mange blev udlagt på den sydlige del af Marsmarken, og her lod Pompejus opføre Roms første teater i sten, indviet i 55 f.Kr.

Annonce

Cæsars store ambitioner kom også til udtryk i et storstilet byggeprogram. Han åbnede Forum Romanum mod nord ved udlægningen af dels en ny senatsbygning (curia), dels et nyt forum (Forum Julium) med et tempel for Venus Genetrix, stammoder til den juliske slægt.

Først med kejser Augustus fik Rom i grundtrækkene den udformning, som kendes i dag. Byen blev inddelt i 14 regioner, og der kan konstateres stor byggeaktivitet. Der blev i stigende grad anvendt marmor fra de nyåbnede brud ved Luni (nuv. Carrara). På dette tidspunkt var Rom en storby med veletablerede veje og broer, og flere akvædukter sørgede for byens vandforsyning. Forum Romanum fik en ny udformning, som var nøje afstemt til at underbygge det politiske program. Foruden et tempel for den guddommeliggjorte Cæsar mod øst blev der opført en talerstol (rostra) mod vest, og de af Cæsar påbegyndte bygningsarbejder som Basilica Julia og senatsbygningen blev fuldført. På den nordlige del af Marsmarken blev et storstilet bygningsprogram iværksat. Det centrale element i dette bestod af et monumentalt solur, hvori viseren udgjordes af en obelisk, som Augustus havde fået hjembragt fra Egypten. Øst for soluret lå Ara Pacis Augustae, fredens alter, og NV herfor Augustus' mausoleum. Nord for Forum Romanum og Cæsars Forum lod Augustus opføre et forum med et tempel for Mars Ultor til minde om hævnen over Cæsarmorderne. På Palatin lå der fra republikansk periode flere mondæne huse og rigmandsboliger. Et af disse blev købt af Augustus, og siden havde kejserne med få undtagelser deres residens her.

Den sidste kejser i det julisk-claudiske dynasti, Nero, lod opføre Domus Aurea, 'Det Gyldne Hus', et bombastisk, luksuriøst indrettet villaanlæg beliggende omkring en kunstig sø. Dette projekt blev ikke mindst muliggjort efter den store brand i 64 e.Kr.

De flaviske kejsere i slutningen af 1. årh. blev især berømmede for opførelsen af Roms første amfiteater i sten, Colosseum, der blev opført over søen i Domus Aurea. Kejser Domitian manifesterede sig som bygherre først og fremmest med opførelsen af et nyt palads på Palatin samt udlægningen af Forum Transitorium mellem Templum Pacis og Augustus' Forum. Han anlagde også et stadion på Marsmarken; dette er identisk med den nuværende Piazza Navona. Erobringen af Judæa og den efterfølgende triumf gav anledning til flere triumfbuer, fx Titusbuen mellem Colosseum og Forum Romanum.

Med adoptivkejserne og senere Antoninerne i 100-t. oplevede Rom igen en storstilet byggeaktivitet. Under kejser Trajan fik byen yderligere et forum, der, hvad størrelse angår, overgik de tidligere. Det indeholdt foruden en plads omgivet af porticuser en enorm basilika samt to biblioteker på hver side af en ca. 30 m høj søjle, som endnu står i sin fulde højde. I tilknytning til dette forum ligger Trajans markedshaller. Rom fik under Trajan ligeledes det hidtil største badeanlæg, der blev opført over og delvis inkorporerede Domus Aurea.

Pantheon set fra NV. Litografi af C. Votteler, ca. 1870. Den cirkulære åbning i kuplens top, kaldet Pantheons øje, har en diameter på knap 9 m; den omgivende ring kan her anes. Denne åbning var oprindelig rummets eneste lyskilde. Selvom fænomenet ikke er usædvanligt i romersk kejsertidsarkitektur, undlader de indfaldende solstråler aldrig at gøre en forunderlig virkning og er en af årsagerne til teorier om bygningen som afbildning af kosmos.

Pantheon set fra NV. Litografi af C. Votteler, ca. 1870. Den cirkulære åbning i kuplens top, kaldet Pantheons øje, har en diameter på knap 9 m; den omgivende ring kan her anes. Denne åbning var oprindelig rummets eneste lyskilde. Selvom fænomenet ikke er usædvanligt i romersk kejsertidsarkitektur, undlader de indfaldende solstråler aldrig at gøre en forunderlig virkning og er en af årsagerne til teorier om bygningen som afbildning af kosmos.

I lighed med Augustus lod Hadrian talrige templer og bygninger restaurere eller nyopføre. På Marsmarken kan nævnes Pantheon, et tempel, der i sin oprindelige form blev opført af Agrippa i 27 f.Kr. Ligesom Augustus lod Hadrian et stort mausoleum opføre umiddelbart på den anden side af Tiberen. Dette blev senere omdannet til en fæstning, det nuværende Castel Sant'Angelo (Engelsborg). Senere i 100-t. opførtes såvel et tempel for den guddommeliggjorte Hadrian som en monumental søjle på Marsmarken. Søjlen, der blev rejst under Marcus Aurelius, imiterede Trajansøjlen.

Også det severiske dynasti i begyndelsen af 200-t. manifesterede sig som store bygherrer dels ved talrige restaureringer af ældre bygninger, dels ved nye bygningsarbejder, fx Caracallas termer. Byggeaktiviteten i Rom i det senere 200-t. var præget af Romerrigets ustabile situation som helhed. Byen fik behov for en afløser til den for længst forældede republikanske fæstningsmur, nemlig en 19 km lang mur, opført i romersk beton og tegl under kejser Aurelian 271-275; den står stadig som en krans omkring den indre kerne af byen. Til de mest markante bygninger under tetrarkerne omkring 300 kan nævnes det enorme badeanlæg opført under Diokletian på Viminalhøjen. En del af dette anlæg huser i dag Museo Nazionale Romano.

Med kejser Konstantin 1. den Store og legaliseringen af kristendommen i begyndelsen af 300-t. blev byggeaktiviteterne i hovedtrækkene forlagt til periferien af Rom, altså uden for den ældre, hedenske bykerne.

Læs videre om Roms arkitektur efter antikken eller læs om Rom generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birte Poulsen: Rom - oldtidsbyen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152313