Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rom - bybillede

Oprindelig forfatter THard Seneste forfatter Redaktionen

Rom  kendetegnes af Tiberen, der bugter sig gennem byen. Ud for Trastevere ligger Tiberøen, der fra gammel tid har været hjemsted for behandling af syge.

Rom kendetegnes af Tiberen, der bugter sig gennem byen. Ud for Trastevere ligger Tiberøen, der fra gammel tid har været hjemsted for behandling af syge.

Trods saneringer, gadegennembrud og punktvise nybygninger fra 1870 til midt i 1930'erne fremtræder Roms historiske bykerne, Centro storico, som bl.a. omfatter Marsmarken og kvarteret Trastevere, stadig ganske homogent og er især præget af byggeri fra renæssancen og barokken. Overalt finder man levn fra langt ældre perioder i form af hele bygninger, fx Pantheon, ruiner og bygningsrester eller gadeforløb, fx den nuværende Via del Corso, der er identisk med antikkens Via Lata.

Bykernen var indtil ca. 1970 præget af stor social spredning. Ejendomsmarkedets udvikling og ændrede erhvervsstrukturer har imidlertid medført, at de økonomisk dårligere stillede har været nødt til at flytte til yderkvartererne, mens boligerne, værkstederne og dagligvarebutikkerne i centrum er blevet omdannet til kontorer, velhaverlejligheder og specialforretninger.

Pantheon set fra Piazza della Rotunda.

Pantheon set fra Piazza della Rotunda.

Området er pga. miljøproblemer lukket for udefrakommende privat biltrafik.

Annonce

Uden om centrum breder tætbebyggede boligområder sig til alle sider, men først og fremmest mod syd og øst. Umiddelbart sammenhængende med Centro storico opstod 1870-1900 kvartererne mellem Quirinalpaladset og Stazione Termini (1951), omkring Via Veneto og i området Prati nord for Vatikanet. Via Veneto, der i 1960'erne var berømt som rammen om "det søde liv", er stadig kendt for sine eksklusive hoteller og restauranter, om end atmosfæren er knap så hektisk. Prati er med sine brede, lige gader i skakbrætmønster og rummelige lejligheder et af middelklassens foretrukne boligområder.

EUR. Palazzo della Civiltà Italiana 'Den Italienske Civilisations Palads', opført 1938-40 efter tegninger af Ernesto Bruno La Padula, Giovanni Guerrini og Mario Romano. Bygningen med de åbne arkader kaldes det firkantede Colosseum. I den nederste arkade står en række allegoriske skulpturer, og øverst på bygningen læses indskriften Et folk af digtere, af kunstnere, af helte, af helgener, af tænkere, af videnskabsmænd, af søfarere, af vandringsmænd.

EUR. Palazzo della Civiltà Italiana 'Den Italienske Civilisations Palads', opført 1938-40 efter tegninger af Ernesto Bruno La Padula, Giovanni Guerrini og Mario Romano. Bygningen med de åbne arkader kaldes det firkantede Colosseum. I den nederste arkade står en række allegoriske skulpturer, og øverst på bygningen læses indskriften Et folk af digtere, af kunstnere, af helte, af helgener, af tænkere, af videnskabsmænd, af søfarere, af vandringsmænd.

Syd for centrum, men inden for den store ringmotorvej ligger bydelen EUR, der med sin kølige modernistiske byggestil står i skarp kontrast til resten af byen. En for Rom usædvanlig stram planlægning og styring har gjort EUR til en relativt grøn og velfungerende bydel. De østlige bydele Prenestino, Tuscolano og Tiburtino er med deres højhuse eksempler på 1950'ernes og 1960'ernes spekulationsbyggeri. I de to sidstnævnte findes dog også almennyttigt byggeri af høj kvalitet. Mere privilegerede kvarterer fra samme planløse ekspansionsperiode er Aurelio, Monteverde Nuovo og Portuense mod vest og syd og de mere eksklusive Monte Mario, Via Cassia og Vigna Clara mod NV. Velhaverkvartererne er Parioli nord for den store Borghese-have og Aventino syd for bykernen. Siden 1950'erne har den foretrukne boligform for de mere velstillede været fritstående 4-5 etagers ejendomme med op til ti lejligheder.

Læs videre om Roms infrastruktur eller læs om Rom generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Harder: Rom - bybillede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152311