Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malta - geografi

Oprindelig forfatter JAa Seneste forfatter Redaktionen

Malta. Den 30 m høje klippebue The Azure Window på Gozo, den næststørste af de maltesiske øer.

Malta. Den 30 m høje klippebue The Azure Window på Gozo, den næststørste af de maltesiske øer.

Med 1282 indbyggere pr. km2 (2005) er Malta næst efter Monaco den tættest befolkede stat i Europa. 93% af malteserne bor på hovedøen Malta (246 km2), resten på de mindre øer Gozo (maltesisk Ghawdex) og Comino (Kemmuni). På den nordøstlige del af øen Malta ligger de største byer, Birkirkara (21.600 indb.; 1997) og Qormi (19.700 indb.; 1997), der sammen med turistcentret Sliema og hovedstaden Valletta udgør et næsten sammenhængende urbaniseret område omkring bugten Grand Harbour. Som følge af emigration bor ca. 800.000 maltesere i udlandet. Fødselstallet er faldet betydeligt de senere år, men der foregår en vis indvandring. Mellem 1995 og 2005 har landet haft en årlig befolkningstilvækst på 0,7%.

Erhverv

I 1960 besøgte 20.000 turister Malta; i 2001 var det årlige antal 1,2 mio., overvejende på charterferie. Turismen og dens følgevirksomheder inden for alle brancher er blevet altafgørende for landets økonomi, og ca. 68% af de erhvervsaktive er beskæftiget inden for offentlig og privat service; heri indgår også transithandel og en betydelig finanssektor. Handelsflåden omfatter ca. 1400 fartøjer (over 1000 BRT). I industri mv. er beskæftiget 30%. Skibsværfter var tidligere landets største arbejdspladser, men de britiske flådebaser lukkede i 1979 og erhvervet er gået kraftigt tilbage pga. den internationale konkurrence. Det samme gælder den anden traditionelle branche, beklædningsindustrien, der beskæftiger næsten 1/4 af industriarbejderne. Af betydning er også produktion af cigaretter, øl, møbler og plasticvarer samt den grafiske branche. Maltas landbrug (grøntsager, kartofler, frugt, tobak), der ligesom fiskeriet i altovervejende grad leverer fødevarer til hjemmemarkedet, beskæftiger mindre end 2% af de erhvervsaktive på meget små private jordlodder; gennemsnitsstørrelsen er 1,1 ha, og næsten alle landbrugsejendomme er på under 5 ha.

Natur

Den største begrænsning for det maltesiske landbrug er de små vandresurser, foranlediget af landets geologiske og klimatiske karakteristika. Øerne er et resultat af den alpine foldning, og undergrunden består af lag af kalkaflejringer; på hovedøen står mod SV den hårde koralkalk som relativt golde klipper, mens de blødere Globigerina-kalklag mod NØ har skabt et bakket og mere frugtbart landskab (med lettilgængelige byggematerialer); sprækker i kalklagene, skabt ved forkastninger og brud, gør det nedsivende vand utilgængeligt. Forbrugsvand fremstilles derfor i afsaltningsanlæg. Klimaet er et typisk subtropisk Middelhavsklima med meget tørre og varme somre; i april-august regner det sjældent, og kun på de 8% af landbrugsjorden, der kunstvandes, er det muligt at dyrke flere afgrøder om året.

Annonce

Malta ligger på vigtige trækruter for en lang række fuglearter, og forår og efterår kommer millioner af fugle hertil. Der er stærke traditioner for jagt på stort set alle arter, også små sangfugle, som mange andre steder ikke anses for at være jagtvildt. Især siden 1970'erne har denne jagt vakt harme blandt fuglevenner i Nordeuropa, som frygter for deres bestande af trækkende sangfugle, og i 1990'erne er enkelte rasteområder efter pres fra udlandet blevet fredet, og en forsigtig regulering af jagten er begyndt.

Læs mere om Malta.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Aabenhus: Malta - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121283