Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Silvio Berlusconi

Oprindelig forfatter THard Seneste forfatter HaAn

Silvio Berlusconi. Hans politiske lynkarriere har aktualiseret spørgsmålet om mediernes politiske betydning samt spørgsmålet om skillelinjen mellem private interesser og det offentliges tarv — ikke mindst efter anklager mod Fininvest for korruption og efter fængslingen i 1994 af Berlusconis bror, Paolo Berlusconi.

Silvio Berlusconi. Hans politiske lynkarriere har aktualiseret spørgsmålet om mediernes politiske betydning samt spørgsmålet om skillelinjen mellem private interesser og det offentliges tarv — ikke mindst efter anklager mod Fininvest for korruption og efter fængslingen i 1994 af Berlusconis bror, Paolo Berlusconi.

Silvio Berlusconi, f. 29.9.1936, italiensk finansmand og politiker, ministerpræsident 1994, 2001-06 og 2008-11.

Silvio Berlusconi blev i 1959 direktør for et entreprenørfirma og opbyggede herefter koncernen Fininvest, der sammen med andre personligt ejede selskaber omfatter bl.a. entreprenør- og ejendomsselskaber, tre tv-stationer (som siden 1980 har delt tv-markedet med de tre statslige kanaler), aviser (bl.a. Il Giornale) og blade, et reklamebureau, stormagasinkæden Standa og fodboldholdet AC Milan samt forlagskoncernen Mondadori.

Silvio Berlusconis kontrol med det private tv-marked og hans øvrige succeser i 1980'erne blev i ikke ringe omfang muliggjort af hans samarbejde med socialistpartiets leder Bettino Craxi, ligesom hans medlemskab af frimurerlogen P 2 også kan have haft betydning.

Annonce

Efter at flere politikere fra de etablerede partier, især kristelige demokrater og socialister, var blevet kompromitteret af omfattende korruptionsskandaler, gik Silvio Berlusconi i januar 1994 aktivt ind i politik med sit konservative og populistiske parti Forza Italia. Partiet blev kernen i højrealliancen Polo delle Libertà, der vandt parlamentsvalget i marts 1994 og dannede regering med Silvio Berlusconi i spidsen. Regeringen måtte imidlertid træde tilbage i december 1994, bl.a. pga. uoverensstemmelser med koalitionspartneren Umberto Bossi og hans parti Lega Nord.

Silvio Berlusconi dannede igen regering i 2001, efter at hans centrum-højre-koalition, Casa delle Libertà, havde vundet en komfortabel valgsejr ved parlamentsvalget. Foruden Forza Italia bestod koalitionen bl.a. af Alleanza Nazionale og Lega Nord. Da udenrigsminister Renato Ruggiero (1930-2013) i januar 2002 trådte tilbage i protest mod regeringens skepsis over for euroen, overtog Silvio Berlusconi også udenrigsministerposten.

Ved parlamentsvalget i april 2006 tabte Silvio Berlusconis koalition med en ganske lille margen til Romano Prodis centrumvenstre-koalition. Trods intern uenighed i Casa delle Libertà og pres fra rivaliserende koalitionspartnere påtog Silvio Berlusconi sig efter valget rollen som oppositionsleder. Forud for parlamentsvalget den 13.-14.4.2008 nedlagde Silvio Berlusconi sit parti Forza Italia for i stedet at stifte det nye parti Popolo della Libertà, som også omfatter højrepartiet Alleanza Nazionale. Sammen med koalitionspartneren Lega Nord opnåede Popolo della Libertà en overbevisende valgsejr, og den 8.5.2008 overtog Berlusconi igen premierministerembedet.

Silvio Berlusconis politiske stil og praksis må betegnes som udpræget populistisk (se populisme) og baseret på en systematisk brug af tv-mediet til at påvirke meningsdannelsen. Foruden sine egne tre private kanaler kontrollerede Silvio Berlusconi som premierminister også de tre statstlige RAI-kanaler og havde dermed i realiteten monopol på landsdækkende tv.

Silvio Berlusconi fik i sin regeringstid vedtaget en række love, som først og fremmest forekom at være til gavn for ham selv og hans familie og venner. Hans måde at drive politik på er præget af klanmentalitet og af en ringe respekt for statens og demokratiets institutioner. Igennem årene er Silvio Berlusconi blevet kritiseret for sin dobbeltrolle som politiker og mediemagnat, og han har tillige været involveret i en række retssager vedr. korruption og økonomisk kriminalitet.

Silvio Berlusconi. Foto fra 2011.

Silvio Berlusconi. Foto fra 2011.

Silvio Berlusconis regeringstid var præget af en skarp konflikt mellem premierministeren og retsvæsenet, i særdeleshed de offentlige anklagere, som Silvio Berlusconi beskyldte for at gå venstrefløjens ærinde og drive en personlig hetz imod ham. Efter at det i en periode umiddelbart før og efter valget i april 2008 virkede, som om Silvio Berlusconi ville være mere kompromissøgende og mindre konfrontatorisk over for retsvæsenet, syntes han i juni 2008 at være vendt tilbage til den gamle stil.

Retssager

I juni 2008 verserede der endnu retssager mod Silvio Berlusconi, som bl.a. var anklaget for at have betalt den britiske advokat David Mills for at have tilbageholdt oplysninger i en sag, hvor Silvio Berlusconi ved retten i Milano var sigtet for økonomisk kriminalitet og bestikkelse.

Denne sag blev dog sat i bero, da Silvio Berlusconi i juni 2008 fik vedtaget en lov, der suspenderede behandlingen af visse typer af sager, vedr. handlinger begået før juni 2002, i et år. Silvio Berlusconis regering arbejdede samtidig på at få vedtaget en lov, der skulle sikre indehaverne af statens højeste embeder, herunder regeringschefen, immunitet mod retsforfølgelse.

Silvio Berlusconi har desuden siden 2009 været anklaget i en række sexskandaler, der bl.a. involverer prostituerede, som han angiveligt har betalt store pengebeløb.

I november 2011 blev Berlusconi tvunget til at træde tilbage, efter at han havde mistet sit flertal i Deputeretkammeret. Det skete, efter at der var blevet stillet alvorlige spørgsmålstegn ved, hvorvidt han var i stand til at navigere Italien gennem den alvorlige krise foranlediget af landets omfattende gældsætning.

I 2012 blev Berlusconi ved en domstol i Milano idømt fire års fængsel for skatteunddragelse; dommen blev anket. I 2013 stadfæstede Italiens højesteret fængselsstraffen; i henhold til italiensk lovgivning vil Berlusconi muligvis ikke blive fængslet pga. sin alder, men i stedet skulle afsone straffen ved husarrest og samfundstjeneste. Senere på året blev han efter en afstemning i Parlamentet bortvist herfra med øjeblikkelig virkning. I 2015 blev han igen idømt fængsel, denne gang tre år for bestikkelse af en italiensk senator i 2006.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Harder: Silvio Berlusconi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46136