Faktaboks

Mario Monti
Født
19. marts 1943

Mario Monti. Foto fra 2011.

.

Mario Monti er en italiensk økonom og politiker, premierminister i perioden 2011-2013. Mario Monti har haft en universitetskarriere og har blandt andet været universitetsrektor i Milano. I 1995-2004 var han kommissær i EU-kommissionen, i 1995-1999 for det indre marked, og fra 1999 blev han EU-kommissær for konkurrence. Han er formand for den europæiske tænketank Breugel og har desuden en høj position i Bilderberggruppen (se Bilderbergkonferencer).

Efter at Silvio Berlusconi i november 2011 trak sig som regeringsleder, blev Mario Monti af præsident Giorgio Napolitano bedt om at danne en ny regering i Italien. Montis embedsperiode blev præget af den voldsomme økonomiske krise i Italien i kølvandet på finanskrisen. Han udnævnte en teknokratisk regering og kom til at stå i spidsen for at indfri EU's sparekrav. I december 2012 indgav han sin afskedsbegæring efter at have mistet det parlamentariske grundlag, da Silvio Berlusconi og hans parti havde trukket deres støtte til regeringen tilbage.

Selvom Monti var partipolitisk neutral, besluttede han ved valget i 2013 at opstille hos et nyoprettet centrumparti, der sigtede efter at fortsætte Montis reformkurs. Han blev dog ikke genvalgt som premierminister.

Siden sin tid som premierminister har Monti været livstidssenator i Italien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig