Galeazzo Ciano, greve af Cortellazzo, 18.3.1903-11.1.1944, italiensk politiker. Ciano blev fascist som ganske ung, arbejdede som diplomat fra 1925 og blev i 1930 gift med Mussolinis datter, Edda. I 1934 blev han viceminister og året efter minister for presse og propaganda; i 1936 udnævntes han til udenrigsminister og fik dermed en ledende rolle i Italiens imperialistiske politik i Middelhavsområdet. Han medvirkede til dannelsen af den tysk-italienske akse i 1936 og var en af drivkræfterne bag Italiens anneksion af Albanien i 1939. Tysklands interesser på Balkan og i Centraleuropa vakte dog i stigende grad hans bekymring, og han var skeptisk over for Stålpagten i 1939, som forpligtede Italien til at kæmpe på tysk side i en mulig krig. Efter krigsudbruddet i september 1939 søgte han så længe som muligt at holde Italien ude af krigen. Da Aksemagterne i 1942 led flere nederlag på Balkan og i Nordafrika, tilsluttede Ciano sig den gruppe i fascistpartiet, som ønskede en separatfred med de allierede. Han blev derfor fjernet fra udenrigsministerposten i februar 1943, men på det fascistiske storråds møde i juli 1943 medvirkede han til Mussolinis afsættelse og arrestation. Efter tyskernes befrielse af Mussolini og genoprettelse af det fascistiske styre i Norditalien i september samme år blev Ciano arresteret og dødsdømt for landsforræderi; den 11.1.1944 blev han henrettet i Verona. Cianos dagbøger fra årene 1939-43 blev udgivet efter krigen.