Sforza, italiensk slægt, der 1450-1535 havde hertugtitlen i Milano. Under den første hertug, Francesco Sforza, og hans sønner Galeazzo Maria (1444-76) og Ludovico kulminerede og forfaldt familiens magt; med Ludovicos sønner uddøde slægten i mandslinjen, og hertugdømmet overgik til habsburgerne, men en række andre grene af Sforzaslægten har overlevet.