• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Medici

Oprindelig forfatter HGam Seneste forfatter Redaktionen

Medici, florentinsk slægt. Bortset fra to intervaller på tilsammen 20 år havde Medicislægten magten i Firenze og Toscana 1434-1737. Familien var kendt i middelalderen som bankierer og finansfolk, men først fra omkring 1400 markerede den sig blandt de ledende patricierfamilier som en af de få italienske renæssancefamilier, der gjorde karriere som pengemænd og ikke som condottièri (lejesoldater).

Stamfaderen Giovanni di Bicci (1360-1429) øgede som bankier sin og familiens formue kolossalt og fremstod i modsætning til de gamle adelige slægter som politisk leder for il popolo minuto, håndværkerne og de lavere sociale lag. Med gennemførelsen af en formueskat skabte han sig en diskret, men stor politisk karriere, der gjorde ham til Firenzes førstemand.

Giovanni di Biccis søn Cosimo Medici overtog i 1434 faderens rolle og sikrede familien både økonomisk og politisk på trods af enkelte kupforsøg mod ham. Hans søn Piero il Gottoso (1416-69) døde efter kun to år som ledende politiker, og hans søn Lorenzo il Magnifico overtog rollen som byens førsteborger og reelle leder.

Annonce

Under Lorenzo kulminerede Medicislægtens karriere i Firenze både finansielt, politisk og kulturelt, og Firenze blev i Lorenzos tid et kulturelt og kunstnerisk centrum i Italien og hele Europa.

Firenze var ligesom Venezia i modsætning til andre større italienske stater forfatningsmæssigt stadig en republik, og da Lorenzos søn Piero (1472-1503) fik magten, viste Medicislægtens usikre og svage position sig, idet Piero i 1494 blev fordrevet efter en uheldig udenrigspolitik, og et nyt styre med dominikanermunken Savonarola som uformel leder tog magten.

Et vendepunkt indtraf imidlertid 1512-13, da Lorenzo il Magnificos søn kardinal Giovanni Medici blev pave under navnet Leo 10. Formelt vendte yngre efterkommere efter Lorenzo nu tilbage som ledere af byen. To af dem, Giuliano (1479-1516) og Lorenzo (1492-1519), sikredes et enestående eftermæle, idet Michelangelo skabte unikke gravmæler til dem i Sagrestia Nuova i kirken San Lorenzo, men i virkeligheden regeredes Firenze i den periode fra Rom af Leo 10. og siden hans fætter pave Clemens 7.; i perioden efter 1513 var en mellemitaliensk stat under Medicislægtens ledelse under dannelse.

I forbindelse med Clemens 7.s og kejser Karl 5.s indbyrdes strid og den for paven ydmygende plyndring af Rom, Sacco di Roma, i 1527 benyttede Firenze lejligheden til atter at fordrive slægten, men da kejser og pave på ny blev forsonet, vendte familien efter en lang belejring af Firenze med kejserlig hjælp tilbage i 1530, og i 1532 blev Firenze ophøjet til et arveligt hertugdømme for familien Medici, fra 1569 storhertugdømmet Toscana.

Peter Paul Rubens portræt af Francesco 1. de Medici (1541-1587) fra ca. 1622. Olie på træ. Billedet er en skitse til det store portræt på Louvre. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Peter Paul Rubens portræt af Francesco 1. de Medici (1541-1587) fra ca. 1622. Olie på træ. Billedet er en skitse til det store portræt på Louvre. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Den første hertug, Alessandro (1510-37), der nedstammede fra Cosimo, byggede og bemandede fæstningen Fortezza da Basso nord for byen, men omkom snart i voldsomme og blodige interne familiestridigheder, der førte til, at en efterkommer af Giovanni di Bicci, Cosimo 1. Medici, i 1537 blev hertug. Endnu et par dygtige storhertuger, Francesco 1. (1541-87) og Ferdinando, fortsatte i Cosimo 1.s fodspor og knyttede bl.a. ved en aktiv ægteskabs- og alliancepolitik Medicislægten til andre store europæiske dynastier. Således var Katarina Medici og Maria Medici gift med hhv. Henrik 2. og Henrik 4. af Frankrig. I 1600-t. blev Toscanas politiske og økonomiske rolle stærkt reduceret, og da Medicis mandslinje uddøde i 1737, og kvindelinjen i 1743, fortsatte habsburgsk-lothringske herskere som hertuger.

Selvom de sidste fire generationer af Medicislægten politisk og økonomisk var svage, var de dog alle præget af den gamle slægts interesse for kunst og kultur, og den sidste kvindelige arving, Anna Maria Louisa (1667-1743), skænkede hele familiens kunstneriske arv til byen Firenze.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath: Medici i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123428