Lothar, Lotario, 926/928-950, fra 931 konge af Italien sammen med faderen, Hugo af Vienne (ca. 880-948); enekonge fra 948. Hugo og Lothar udvidede deres magt gennem støtte til kirkelige institutioner, men kom i konflikt med Berengario (2.), som blev konge efter Lothars død. Lothar var gift med Adelheid af Burgund, som efter hans død ægtede den senere kejser Otto 1. den Store.