• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fieschi

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9086/=ud_a_141148.mp3?revision=1

Fieschi, genovesisk adelsslægt, grever af Lavagna. Slægtens medlemmer optræder første gang i 900-t. Flere af dem blev kardinaler, og to paver, Innocens 4. (d. 1254) og Hadrian 5. (d. 1276). I alliance med paven og med Frankrig bekæmpede slægten den tysk-spanske kejsermagt og var i fejde med Doriaslægten. I renæssancen mistede Fieschislægten sin indflydelse og blev i 1708 fordrevet fra Genova.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: Fieschi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75582