Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Federico da Montefeltro

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter sthornval

Federico da Montefeltro, 1422-1482, italiensk humanist, kriger og politiker, hertug af Urbino fra 1474. Federico deltog fra 1444 meget aktivt i det storpolitiske spil i Italien som hærfører og var skiftevis allieret med Aragonien og dets modstandere, bl.a. fyrstehuset Anjou, og senere med pave Sixtus 4. og hans modstandere. Federico udmærkede sig desuden som mæcen og oversætter af bl.a. Aristoteles fra græsk. Han grundlagde et imponerende bibliotek i sit palads i Urbino, der dannede rammen om et af renæssancens mest strålende hoffer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: Federico da Montefeltro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74877