Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agostino Depretis

Oprindelig forfatter GSoer Seneste forfatter Redaktionen

Agostino Depretis, 23.1.1813-29.7.1887, italiensk politiker. Depretis dannede sit første ministerium som repræsentant for det politiske parti Venstre (La Sinistra) i 1876, og det blev til i alt otte ministerier frem til 1887. Under Depretis indledte Italien sit kolonieventyr i Østafrika og gik i 1882 ind i Tripelalliancen med Tyskland og Østrig-Ungarn. Indenrigspolitisk gennemførte Depretis en ny valglov, der udvidede det indtil da smalle vælgerkorps. Hans navn forbindes dog først og fremmest med fænomenet transformisme, som refererer til en parlamentarisk praksis, hvor forskellene mellem højre og venstre, dvs. mellem regering og opposition, opløses i stadig skiftende koalitioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Sørensen: Agostino Depretis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63371