Risorgimento, (ital. 'genrejsning'), ideologiske og litterære strømninger, der i 1700- og 1800-t. havde et samlet og uafhængigt Italien som mål.

Risorgimento-bevægelsen omfattede mange grupperinger, der gik i forskellige ideologiske retninger, bl.a. Giuseppe Mazzinis organisation Giovine Italia, der arbejdede for en demokratisk republik gennem en folkelig rejsning, og neo-guelferne, som ønskede et samlet Italien under paven. Det blev dog en moderatliberal linje, som med udspring i kongeriget Sardinien (Piemonte og Sardinien) blev styrende for samlingen efter de mislykkede liberale og republikanske revolutioner 1848-49.

Med fransk hjælp lykkedes det Piemonte under ledelse af premierminister Camillo Benso di Cavour at besejre østrigerne i Lombardiet i 1859. Efter indlemmelsen af kongeriet Begge Sicilier, som Giuseppe Garibaldi havde befriet i 1860, samt flere centralitalienske småstater blev det meste af Italien i 1861 proklameret som et samlet, konstitutionelt kongerige under huset Savoyen.

I 1866 indlemmedes Venezia og i 1870 Kirkestaten, hvilket som regel anses for afslutningen på Risorgimento-perioden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig