Faktaboks

Paolo Sarpi
Født
1552
Død
1623

Paolo Sarpi var en venetiansk teolog. Sarpi, der var servitermunk, blev i 1606 ansat som teologisk rådgiver i Venedig, der lå i strid med pave Paul 5. om den pavelige jurisdiktion på venetiansk territorium; i sin fortsatte kritik af pavehoffet korresponderede Sarpi med protestantiske kredse. Hans pavekritiske hovedværk, Istoria del concilio Tridentino (Tridentinerkoncilets historie), blev udgivet i 1619 under pseudonymet Pietro Soave Polano.

Sarpi virkede også som videnskabsmand og gjorde bl.a. opdagelser vedrørende blodets cirkulation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig