Det Store Skisma er navnet på det skisma (splittelse), der 1378-1417 herskede i den romerske kirke, der var delt mellem først to og siden tre paver.

Uenighed blandt kardinalerne førte i 1378 til valg af to paver, som med sæde i henholdsvis Rom og Avignon i Sydfrankrig begge gjorde krav på at være i besiddelse af den fulde pavelige myndighed. Skismaet delte Europa i to lejre, idet bl.a. England, Norden og de fleste tyske lande fulgte Rom, mens Skotland, Frankrig, Spanien med flere tilsluttede sig Avignon. Situationen svækkede den pavelige autoritet alvorligt, og i forsøget på at finde en løsning vandt tanken om et koncil som kirkens øverste myndighed (se konciliarisme) frem. I 1409 afsatte Pisakoncilet de to konkurrerende paver og valgte en ny, men resultatet blev blot, at man nu havde tre paver. Først på Konstanzkoncilet (1414-18) lykkedes det at bilægge skismaet, idet en af paverne trådte tilbage, mens de to andre blev afsat. Derpå valgte man i 1417 en ny pave, Martin 5., som vandt almindelig anerkendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig