Signoria, (ital. 'magt, herredømme', afledn. af signore, lat. senior, se sir), i middelalderens italienske bykommuner det øverste udøvende råd; efterhånden kom signoria til at betegne senmiddelalderens og renæssancens styreform i bystaterne, hvor en enkelt slægt ofte tog magten og grundlagde et dynasti. De fleste signori understøttede deres magtposition ved at erhverve sig hertug- eller grevetitel fra kejseren eller paven.