Gubbio

Gubbio er en italiensk by i bjergkæden Appenninerne 115 km sydøst for Firenze; den har 32.600 indbyggere (2005). Gubbios velbevarede, massive middelalderkerne af lokal grå sandsten er anlagt ud fra en romersk byplan på fem parallelle terrasser op ad en stejl bjergside med rådhuset højt over dalen og domkirke og hertugpalads øverst. Bykernen og den omgivende mur er fra 1200-1500-tallet, og byen fremstår som en af Italiens mest repræsentative middelalderbyer. På sletten neden for bykernen ligger markedsplads og småindustri, især keramikværksteder.

Gubbio er kendt for sin produktion af den særlige fajance kaldet majolika. Betydelige keramikere, frem for andre Giorgio Andreoli (d. 1553), virkede her i begyndelsen af 1500-talle og skabte helt selvstændige arbejder, i reglen under anvendelse af den for Gubbio karakteristiske bemaling med lustre i flere farvetoner. Produkter fra andre byer blev ofte sendt til Gubbio for at få den afsluttende lustrering. Fremstillingen af majolika blev genoptaget i midten af 1800-tallet.

I oldtiden hed byen Iguvium. Det var en af umbrernes vigtigste byer, men den kom tidligt under Roms herredømme, og flere bygninger stammer fra romertiden, bl.a. et teater. Blomstrende økonomi og interne stridigheder prægede udviklingen i middelalderen. I 1384 blev Gubbio overtaget af hertugerne af Urbino, og 1631-1860 tilhørte byen Kirkestaten, inden den blev en del af Italien.