Bolzano

Bolzano, tysk Bozen, by i Norditalien ca. 80 km nordøst for Gardasøen, hvor floderne Adige og Isarco forener sig; 96.100 indb. (2004), hvoraf en femtedel tilhører det tysktalende mindretal. Byen er efter anlæg af jernbane og motorvej gennem Brennerpasset blevet trafikknudepunkt og center for Sydtyrols handel og turisme. Arkitekturen i den gamle del af byen er præget af mere end 1200 år som tysk og østrigsk handelsby. På et arkæologisk museum opbevares Ismanden, der blev fundet på en alpetop i 1991.

Området var bebygget i forhistorisk tid og blev tidligt et vigtigt strategisk og handelsmæssigt centrum. Den romerske hærfører Drusus, Augustus' stedsøn, erobrede Bolzano i 14 f.Kr. og anlagde en militærlejr, Pons Drusi. I den sidste del af 600-t. placerede longobarderne en hertug på stedet; i 700-t. blev det erobret af frankerne og fik tilnavnet Bauzanum. Byen blev efter tvister mellem hertugerne af Trento og Bayern i 1027 overgivet til biskoppen af Trento af den tyske kejser Konrad 2. Den udvikledes til en betydningsfuld handelsby i løbet af de følgende århundreder, bl.a. takket være florentinske bankierer og købmænd med vin, frugt, træ og huder som de vigtigste varer.

I 1531 kom Bolzano under det mægtige fyrstehus Habsburg og blev kendt for sine årlige markeder. Østrig fik efter Wienerkongressen i 1815 tildelt byen. I 1919 blev den besat af Italien, hvorefter italiensk arbejdskraft flyttede til de nye industrier i og omkring Bolzano. Disse forarbejdede produkter fra oplandets agerbrug (vin, frugt) og fra skovbruget. Desuden var der metal- og aluminiumsværker samt kemisk industri.

Under 2. Verdenskrig var Bolzano en stærk tysk fæstning og blev alvorligt skadet af de allieredes bombninger i 1943-45.