Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Verona

Oprindelige forfattere EBuc, EiCh, HGam, MeHa, PKN og Sonne Seneste forfatter Redaktionen

Verona. Dette luftfotografi giver et indtryk af, hvorledes den romerske arena præger bybilledet. Den måler 152 m×123 m og er hermed den tredjestørste, der er bevaret fra romersk tid; af den oprindelige ydermur er kun en lille rest (tv.) bevaret. Siden 1913 har arenaen dannet rammen om de årlige operafestspil. Ved pladsen foran, Piazza Bra, ligger det monumentale klassicistiske rådhus Palazzo Barbieri, bygget 1836-48. Det blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men er genopført og udvidet bagtil i 1950.

Verona. Dette luftfotografi giver et indtryk af, hvorledes den romerske arena præger bybilledet. Den måler 152 m×123 m og er hermed den tredjestørste, der er bevaret fra romersk tid; af den oprindelige ydermur er kun en lille rest (tv.) bevaret. Siden 1913 har arenaen dannet rammen om de årlige operafestspil. Ved pladsen foran, Piazza Bra, ligger det monumentale klassicistiske rådhus Palazzo Barbieri, bygget 1836-48. Det blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men er genopført og udvidet bagtil i 1950.

Verona, by i Norditalien på kanten mellem Posletten og Alperne 25 km øst for Gardasøens sydende; 264.100 indb. (2012). Byen, der ligger ved floden Adige, var tidligere plaget af hyppige oversvømmelser, men en tunnel fra 1956 ca. 50 km nordligere muliggør afledning af 500 m3 vand pr. sekund til Gardasøen.

Verona er transportknudepunkt for nord-syd-trafikken over Brennerpasset og øst-vest-ruten langs Posletten. Gunstige klimatiske og jordbundsmæssige forhold muliggør en stor produktion af frugt (æbler, pærer), grøntsager og især vin. Byen har sværindustri samt mekanisk og elektromekanisk industri. Den største indtægtskilde er turisme dels pga. byens arkitektur og mange monumenter af historisk interesse, dels pga. den verdenskendte friluftsopera i det romerske amfiteater.

Arkitektur og museer

Verona. Den gotiske kirke Sant'Anastasia (1200-1400-t.).

Verona. Den gotiske kirke Sant'Anastasia (1200-1400-t.).

Floden Adige snor sig omkring Veronas historiske centrum med det romerske amfiteater i midten ved Piazza Bra og det velbevarede teater på den anden side af floden. Byen er ifølge traditionen Romeo og Julies by, og her findes angiveligt både Julies hus og hendes grav.

Annonce

Blandt de mange middelalderbygninger er den romanske San Zeno Maggiore (400-t., genopført 1117-1227) med berømte bronzedøre og portalskulptur, dobbeltkirken San Fermo Maggiore (1100-1300-t.), den gotiske Sant'Anastasia (1200-1400-t.) og den romansk-gotiske domkirke (1100-1400-t.) med et af Europas ældste biblioteker. Det tidligere kastel Castelvecchio, der nu rummer et betydeligt kunstmuseum, er ligesom broen Ponte Scaligero opført i 1300-t. Ved Piazza dei Signori og Piazza delle Erbe ligger bl.a. Palazzo Comune og det 84 m høje tårn Torre Lamberti (begge opr. fra ca. 1200), Scaligeri-slægtens rigt udsmykkede gravmæler og Loggia del Consiglio (1493), tilskrevet renæssancearkitekten Fra Giocondo da Verona. Michele Sanmicheli satte sit præg på byen med bl.a. Porta Nuova, Porta Palio og Palazzo Bevilacqua (1530 ff.).

Historie

Byen var antagelig oprindelig en rætisk bosættelse, der senere blev erobret af de keltiske cenomanner for i 89 f.Kr. at blive romersk koloni. Digteren Catul fødtes her ca. 84 f.Kr. Flere romerske ruiner vidner om byens betydning i antikken, bl.a. teatret og amfiteatret, der begge er fra 1. årh. e.Kr.

Verona blev allerede i 300-t. bispesæde og var senere en vigtig besiddelse for ostrogoter, longobarder og frankere. Efter at have været under Bayern og Kärnten i 900- og 1000-t. blev byen i 1100-t. en fri kommune og en af de vigtigste deltagere i den antikejserlige Lombardiske Liga (1167). Bystaten ekspanderede, men de stærke interne partistridigheder mellem guelfer og ghibelliner, der senere fik sit litterære monument i Shakespeares Romeo og Julie, førte til, at slægten della Scala (Scaligeri) efterhånden fik magten, og under dens signoria fra 1259 nåede det middelalderlige Verona sit højdepunkt. I 1387 erobrede Milanos Gian Galeazzo Visconti byen. Den faldt dog allerede i 1405 til Venezia, som beholdt den indtil 1797; efter den kejserlige besættelse 1509-17 blev byen usædvanlig kraftigt befæstet med moderne voldanlæg.

Afbrudt af Napoleons besættelse 1805-14 var Verona under habsburgerne fra 1797; i 1822 afholdt Kvadrupelalliancen her under Metternichs ledelse den fælleseuropæiske Veronakongres om aktuelle europæiske konflikter.

Byen, der i 1866 blev en del af det nye italienske kongedømme, blev svært skadet under 2. Verdenskrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Buchwald, Eigil Christiansen, Helge Gamrath, Merete Harding, Peter Kühn-Nielsen, Per Sonne: Verona i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179499