Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Umbrien

Oprindelige forfattere EiCh, ELi og Sonne Seneste forfatter Redaktionen

Umbrien, italiensk Umbria, region i Appenninerne i Mellemitalien; 8456 km2, 0,9 mio. indb. (2014). Regionen grænser op til Toscana, Marche og Lazio. De største byer er regionshovedstaden Perugia og Terni; disse er desuden hovedstæder for regionens provinser af samme navn. Mange velbevarede middelalderbyer ligger i regionen, fx Gubbio, Todi og Orvieto.

Landskabet udgøres overvejende af et lavereliggende, kuperet område i 400-800 m højde og to bjergrygge. Generelt er bjergene højere i den sydlige del af regionen og når i Monte Vettore på grænsen til Marche op i 2478 m. Ved Orvieto findes vulkansk aktivitet, og byen er bygget på en bakke af tuf, hvori der er gravet et gangsystem. Jordskælv i 1997 forårsagede store ødelæggelser i valfartsbyen Assisi, en af regionens flittigst besøgte byer. Umbrien gennemstrømmes fra nord til syd af Tiberen. Øst for Terni ligger Italiens højeste vandfald, Cascata delle Marmore, udgravet omkring 200 f.Kr. mellem floderne Velino og Nera. Klimaet er gunstigt til landbrug med sommertemperaturer på 20-24 °C og en årsnedbør på 700-900 mm, der er nogenlunde jævnt fordelt.

Der dyrkes bl.a. tobak, vin, hvede, majs, lidt oliven og solsikke. Fødevareindustrien er en af de væsentligste brancher og omfatter bl.a. en veludviklet pastaindustri. Derudover produceres tøj, keramik, møbler og trævarer samt mindre, mekaniske artikler. Industrien er præget af små og mellemstore virksomheder; kun omkring Terni findes nogen sværindustri (stålværk og kemisk industri). Indtægtsniveauet ligger lidt under det italienske gennemsnit, men det stabile industrielle klima medfører en vis tilvandring.

Annonce

Historie

Området var beboet af etruskere og umbrere, inden det i 295 f.Kr. kom under Romerriget. Hovedparten af Umbrien kom under det longobardiske hertugdømme Spoleto fra slutningen af 500-t.; resten forblev byzantinsk indtil midten af 700-t. Perugia opnåede i middelalderen en høj grad af selvstyre og blev Umbriens dominerende by. Efter langvarig strid mellem hertuger, bystater og Kirkestaten blev kirkens magt fastslået med indlemmelsen af Perugia i Kirkestaten i 1540.

Bortset fra et mellemspil under Napoleonskrigene forblev Umbrien under Kirkestaten indtil 1860, da det kom under kongedømmet Sardinien og året efter indgik i Italien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Elisabeth Lind, Per Sonne: Umbrien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176770