Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Siracusa

Oprindelige forfattere EiCh, HGam, Sonne og TFH Seneste forfatter Redaktionen

Siracusa. Det græske amfiteater.

Siracusa. Det græske amfiteater.

Siracusa, italiensk by på østkysten af Sicilien midtvejs mellem Catania og øens sydspids; 123.400 indb. (2011). Byen er formentlig grundlagt på øen Ortigia, sandsynligvis pga. dennes gode besejlings- og forsvarsmuligheder. Fra havnen foregår en del fiskeri, især efter tun. Siracusa har en svagt udviklet industri, der er koncentreret om petrokemisk produktion (bl.a. olieraffinaderi og gødningsfremstilling) pga. nærheden til oliefelterne ved Gela. Ydermere findes tungere mekanisk industri og cementproduktion. I byens omegn dyrkes citrusfrugter og lidt vin, og vha. kunstvanding dyrkes endvidere grøntsager, tomater og anden frugt.

Byens domkirke er grundlagt på resterne af et Athenatempel og ombygget til basilika ca. 1093; kirken har doriske søjler og en barokfacade fra 1700-t. Rådhuset i barok stil, det tidligere Palazzo Vermexio, er ligeledes anlagt på et tempel fra 500-t. f.Kr.

På øen Ortigia er der bevaret rester af tre templer. Her findes også kilden, indviet til nymfen Aretusa, som blev byens symbol. I udkanten af det antikke byområde ligger det græske teater og tæt derved Hieron 2.s alter (198,40 m×22,60 m) og det romerske amfiteater. Bag det græske teater findes byens stenbrud med Dionysios' Øre, en snegleformet gang, som er hugget ind i kalkstensklippen. Efter athenernes angreb på Syrakus blev et nyt befæstningsanlæg, Eurialos Fæstning, opført på plateauet Epipole nord for byen. Anlægget var forbundet med havet af over 5 km lange bymure, der således spærrede adgangen til byen nordfra.

Annonce

Historie

Kolonien Syrakus blev grundlagt ca. 733 f.Kr. af grækere fra Korinth og fremstod allerede i 600-t. f.Kr. som en af de mægtigste vesthellenske bystater med flere sekundære kolonier, bl.a. Akrai. Syrakus var længe præget af konflikter mellem de store jordejere og de øvrige befolkningsgrupper. De store jordejere blev efter en demokratisk revolution sendt i landflygtighed, men vendte tilbage under tyrannen Gelon (485-478 f.Kr.), som desuden tvangsforflyttede indbyggere fra Gela og Megara Hyblaia til Syrakus. Gelon befæstede sin magt gennem en alliance med Theron i Akragas (nuv. Agrigento); sammen slog de i 480 f.Kr. en karthaginiensisk invasion tilbage. Gelon efterfulgtes af sin bror Hieron 1. (478-467 f.Kr.); han flyttede indbyggerne i Katane (nuv. Catania) og Naxos til Leontinoi, der blev en syrakusansk lydstat. Desuden blev forbindelserne med Campania sikret med sejren over etruskerne ved Kyme i 474 f.Kr. Syrakus fremstod nu også som et kulturelt centrum; her virkede bl.a. digterne Aischylos, Pindar og Simonides.

Efter en ustabil periode tiltog bystatens magt igen fra ca. 440 f.Kr. Athenerne gennemførte derfor flere ekspeditioner til Sicilien, men led i 413 f.Kr. afgørende nederlag til Syrakus. Under Dionysios 1. (405-367 f.Kr.) udbyggedes byens befæstninger. Naxos, Katane og Leontinoi blev igen erobret, og flere nye byer, bl.a. Tauromenion (nuv. Taormina), blev grundlagt. Dionysios førte flere krige mod karthaginienserne, som beherskede Vestsicilien. Desuden udbredtes Syrakus' magt på fastlandet gennem erobringen af Rhegion (nuv. Reggio di Calabria) i 387 f.Kr. og grundlæggelsen af bl.a. Adria i Podeltaet. Sønnen Dionysios 2.s regeringstid (fra 367 f.Kr.) blev domineret af konflikten med den indflydelsesrige Dion (409-354 f.Kr.) og Platons fejlslagne forsøg som mægler. Dionysios blev fordrevet flere gange, sidst af Timoleon, der regerede Syrakus 344-336 f.Kr. og nygrundlagde flere byer på Sicilien. Under Agathokles (316-289 f.Kr.) fortsatte striden med Karthago.

I Hieron 2.s regeringstid (275-216 f.Kr.) oplevede Syrakus en sidste blomstring, inden den romerske feltherre Marcellus i 212 f.Kr. erobrede byen, som blev romersk provinshovedstad.

Efter Det Vestromerske Riges sammenbrud hørte Syrakus fra 535 e.Kr. under Det Byzantinske Rige, 663-668 som residensby for kejseren. Den kom under arabisk herredømme i 878. Siden den normanniske erobring i 1088 har den haft samme herskere som det øvrige Sicilien; byen mistede fra 1200-t. betydning til fordel for Messina.

Store dele af Siracusa blev ødelagt ved jordskælv i 1693 og 1757. Under 2. Verdenskrig blev byen bombet af begge parter og svært beskadiget, og den hastige genopbygning og industrialisering fik et planløst forløb.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Gamrath, Per Sonne, Tobias Fischer-Hansen: Siracusa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159394