Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Siena

Oprindelige forfattere HGam, Munk og Werge Seneste forfatter Redaktionen

Rådhuset i Siena.

Rådhuset i Siena.

Siena, mellemitaliensk by 50 km syd for Firenze med universitet (grdl. i 1200-t.) og musikakademi; 54.600 indb. (2010). Byens centrum er den skålformede plads Piazza del Campo med det gotiske rådhus Palazzo Pubblico (påbegyndt i slutningen af 1200-t.), der nu er museum og har et 102 m højt klokketårn (1348). Det meget beundrede anlæg, der var forbillede for Martin Nyrop, da han tegnede Københavns Rådhus, er placeret i en lavning mellem de tre bydele, der ligger øverst på en Y-formet højderyg. Det terrænafhængige, helstøbte byanlæg i stram gotisk arkitektur blev fastlagt i 1200-t. i et detaljeret byplan- og vedtægtskompleks, der har været forbillede for senere byplanvedtægter. Byens middelalderlige præg ses i de mange tætliggende rødstensbebyggelser med røde tegltage. Den gotiske domkirke er beklædt med marmor i sorte og hvide striber både indvendigt og udvendigt; den blev opført overvejende i 1200- og 1300-t. efter planer af bl.a. Giovanni Pisano og Giovanni di Cecco (1357-97). Pinacoteca Nazionale di Siena, der har til huse i Palazzo Buonsignori (1400-t.), rummer den betydeligste samling af sienesisk malerkunst fra 1200-1700-t.

Siena. Byens ældste bank.

Siena. Byens ældste bank.

I dag er turisme hovederhvervet ved siden af det fra middelalderen traditionelle finansvæsen med Italiens ældste bank, Monte dei Paschi. Desuden findes fødevareproduktion (vin og kager).

Historie

Siena var oprindelig en etruskisk bebyggelse, der på Augustus' tid blev romersk koloni. Byen var bispesæde fra 400-t., men det var først fra 1100-t., da borgerne tog magten fra feudaladelen og indrettede et kommunalt bystyre, at Siena fik større betydning. Fra ca. 1200 udvikledes i byen et handels- og bankvæsen, der snart rakte langt ud over den italienske halvø. Samtidig underlagde Siena sig de omliggende mindre bystater og landområder. Ekspansionen førte til en række krige med det opkommende Firenze; efter at have knust en florentinsk invasionshær i 1260 oplevede Siena sin største økonomiske og kulturelle blomstring. Byen svækkedes dog af opslidende interne magtkampe mellem adel, handelsfolk mfl. Alene i året 1368 skiftede byen således forfatning fire gange. Endvidere blev Firenzes stilling stadig stærkere, og i årene fra 1348 hærgedes Siena desuden af den sorte død. En stærk sienesisk patriotisme betød dog, at byen bevarede sin selvstændighed.

Annonce

Siena. Piazza del Campo. Foto: 2009.

Siena. Piazza del Campo. Foto: 2009.

Kunstnerisk og ikke mindst kirkeligt spillede byen længe en stor rolle. Her virkede Katarina fra Siena og Bernardino fra Siena, der begge senere blev helgenkåret, ligesom flere paver kom fra byen.

I den fransk-habsburgske strid om Italien (1494-1559) støttede Siena ofte Frankrig. Habsburgeren Karl 5. forsøgte derfor flere gange at undertvinge byen, hvilket lykkedes i 1555 efter en lang belejring; hele bystaten blev i 1559 overdraget til Cosimo 1. Medici af Toscana (Firenze). Bortset fra under Napoleonskrigene forblev Siena under Toscana indtil Italiens samling i 1860. I løbet af 1500-t. blev den tidligere verdensby med hen ved 100.000 indbyggere reduceret til en lille provinsby og forladt af de store adelsslægter, fx Chigi og Borghese. Men Siena er i dag et af de bedst bevarede monumenter fra den rige italienske middelalderlige bykultur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath, Jens Peter Munk, Per Werge: Siena i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158729