Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

San Gimignano

Oprindelige forfattere EiCh og Werge Seneste forfatter Redaktionen

San Gimignano, by i det toscanske bakkeland 40 km sydvest for Firenze; 7800 indb. (2010). Som eneste middelalderby i Italien har den bevaret 15-18 af de oprindelig 72 tårnhuse fra 1100-1200-t. foruden næsten hele bykernen. Den intakte bymur skiller som i middelalderen skarpt by fra land. Byen har i dag foruden den traditionelle produktion af møbler og hvidvin også udviklet et blomstrende turisterhverv.

Den historiske bykerne er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Per Werge: San Gimignano i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155143