Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ravenna

Oprindelige forfattere HGam, JAa og Munk Seneste forfatter Redaktionen

Central plads i Ravennas bymidte, der er bilfri af hensyn til miljøet

Central plads i Ravennas bymidte, der er bilfri af hensyn til miljøet

Ravenna, italiensk by i det sydøstligste hjørne af Posletten; 159.400 indb. (2011). Som en strategisk vigtig havneby i Romerriget anlagdes Ravenna på øer i en lagune, men i middelalderen sandede havnen til, og byen omgives nu af en frugtbar slette ca. 7 km fra kysten. En kanal har siden 1736 forbundet byen med havnen Porto Corsini, der i dag er en af Adriaterhavets vigtigste havne, især baseret på containertrafik. Øst for Ravenna findes en udstrakt industriel zone med bl.a. en stor petrokemisk industri (kunstgødning, syntetisk gummi m.m.), der er baseret på rige forekomster af naturgas i den tidligere lagune. Især industriens vandforbrug har medført en landsænkning på knap 1 cm om året, og Ravennas gamle bycentrum er truet af oversvømmelse. Desuden er grundvandsresurserne i fare pga. opgravning af sedimenter til landvinding og byggeri.

Arkitektur

De oldkristne basilikaer Sant'Apollinare in Classe (indviet 549) og Sant'Apollinare Nuovo (500-t.) er bemærkelsesværdige bygninger. Begge er udsmykket med mosaikker ligesom også kuplen i dåbskapellet San Giovanni in Fonte (ca. 458), Galla Placidias mausoleum (ca. 425) og ikke mindst centralkirken San Vitale (indviet 548); mosaikkerne viser en brydning mellem antik og byzantinsk tradition. Til hovedværkerne hører scenerne med kejser Justinian 1. og kejserinde Theodora i San Vitales kor.

De oldkristne monumenter er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Annonce

Theoderik den Store lod ca. 520 sit mausoleum opføre i Ravenna. Den nederste etage er tikantet og omslutter et korsformet rum. Den øverste etage er ligeledes tikantet, men cirkelrund indvendig; den har rester af en udvendig søjlegang. Kuplen over bygningen, der har en diameter på 11 m, udgøres af én kalkstensblok fra Istrien. Da Ravenna i 540 blev erobret af den byzantinske general Belisarius, fjernede man Theoderiks jordiske rester og omdannede mausoleet til en kirke.

Theoderik den Store lod ca. 520 sit mausoleum opføre i Ravenna. Den nederste etage er tikantet og omslutter et korsformet rum. Den øverste etage er ligeledes tikantet, men cirkelrund indvendig; den har rester af en udvendig søjlegang. Kuplen over bygningen, der har en diameter på 11 m, udgøres af én kalkstensblok fra Istrien. Da Ravenna i 540 blev erobret af den byzantinske general Belisarius, fjernede man Theoderiks jordiske rester og omdannede mausoleet til en kirke.

Historie

Ravenna blev allerede i 300-t. bispesæde, og under de germanske invasioner i det vaklende Vestromerske Rige blev den residens for den vestromerske kejser Honorius i 402. I 400-t.s sidste årtier erobredes byen af ostrogoterne for i 540 at blive erobret af den østromerske kejser Justinians tropper. I de følgende 200 år var Ravenna hovedstad i det såkaldte byzantinske eksarkat (statholderskab) med tilhørende byer (pentapolis) og udstrakte landområder. I perioden 400-700 oplevede Ravenna som hovedstad en enestående blomstring, hvad den rige kirkelige, arkitektoniske og kunstneriske arv vidner om. I 751 blev byzantinerne fordrevet af longobarderne, og Ravenna blev snart af deres efterfølgere, frankerne, overdraget til paverne i Rom, der dog ingen reel magt fik over byen.

Fra 1300-t. styredes Ravenna af lokale signori, var 1441-1509 under Venezia og kom derefter reelt ind under Kirkestatens styre. Byen var allerede da reduceret til en betydningsløs provinsby, og da den vigtige havn for længst var sandet til, stagnerede udviklingen indtil ind i 1900-t.

I de sidste år af 2. Verdenskrig blev betydelige dele af byens gamle bygninger ødelagt ved bombardementer, men den er som kejserlig, tidlig kristen og byzantinsk by stadig enestående i Europa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath, Jørgen Aabenhus, Jens Peter Munk: Ravenna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148943