Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pisa

Oprindelige forfattere EiCh, HGam, JAa, JeCa og Munk Seneste forfatter Redaktionen

Pisa. Det Skæve Tårn havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Pisa. Det Skæve Tårn havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Pisa, italiensk by 72 km vest for Firenze; 88.000 indb. (2011). Byen, hvis havn sandede til allerede i middelalderen, ligger i dag 13 km fra havet på Arnos flodslette.

På grund af bombardementer i 1944 fremstår Pisa i dag som en moderne by; uden om bykernen ligger industrivirksomheder baseret på de traditionelle håndværk (spejle og andre glasvarer, keramik, tekstiler). Det velbevarede domkirkekompleks med det berømte skæve tårn har placeret Pisa mellem de mest besøgte turistmål i Italien, og handel og turisme udgør hovederhvervene.

Arkitektur og museer

Byens betydeligste bygningskompleks er duomoen Santa Maria Assunta (1063-1179) med den tilhørende berømte, ca. 55 m høje cylinderformede kampanile, Det Skæve Tårn, samt det ottekantede dåbskapel (påbegyndt hhv. 1173 og 1152). I kapellet findes Nicola Pisanos prædikestol (1260).

Annonce

Ved Piazza del Duomo ligger også Camposanto, et stort gravrum, hvis freskoer næsten alle gik til grunde under 2. Verdenskrig. Undertegningerne, sinopie, kan dog ses på et museum i nærheden.

Duomoens skatte findes på museet Opera del Duomo, og Museo Nazionale di San Matteo rummer værker af den toscanske skole i 1100-1400-t.

Et nyt, 57 m højt skævt tårn med kontorer og boliger er siden 2004 under opførelse.

Historie

Pisa, antikkens Pisae, var i 400-t. f.Kr. en vigtig etruskisk havneby. I 1998 identificerede man under anlægsarbejder i alt 16 antikke skibe i den tilsandede havn. Skibene, hvoraf halvdelen er under udgravning (2002), stammer fra ca. 200 f.Kr. til 500-t. e.Kr. De er sandsynligvis sunket pga. vanskelige strømforhold i havnen. Den usædvanligt gunstige bevaringstilstand kan give informationer om både skibenes konstruktion og last.

Romerne erobrede byen i 225 f.Kr. og benyttede den som base i felttogene mod ligurerne. Pisa blev i de første århundreder e.Kr. en rig koloni.

Pisa blev bispedømme allerede i 313, men det var først i middelalderen, at byen voksede og blev til en af Italiens vigtigste og rigeste handelsbyer med herredømme over Korsika og Sardinien, og frem til ca. 1300 dominerede Pisa Middelhavshandelen med det fjerne Venezia som eneste konkurrent. Det store og helt unikke romanske domkirkekompleks vidner stadig om byens betydning dengang.

Efter 1300 overgik Genovas handel efterhånden Pisas, hvis økonomiske svækkelse yderligere gav stødet til, at det nærliggende og ekspanderende Firenze begyndte at true byens selvstændighed. Efter hårde kampe blev Pisa i 1406 indlemmet i Firenzes besiddelser og hørte under Firenze helt frem til Italiens samling i 1860, når der ses bort fra perioden 1494-1509 på grund af fransk og habsburgsk intervention.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Gamrath, Jørgen Aabenhus, Jesper Carlsen, Jens Peter Munk: Pisa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142207