Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pesaro

Oprindelige forfattere HGam, JeCa og THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Pesaro, italiensk by ved Adriaterhavet ved floden Foglias munding 60 km NV for Ancona; 94.900 indb. (2011). Pesaro blev i 184 f.Kr. grundlagt som romersk koloni under navnet Pisaurum. Byen blev ødelagt af goterne i 400-t. e.Kr., men blev allerede i 539 en del af det nyoprettede byzantinske eksarkat Ravenna som en af de fem byer, Pentapolis, der siden overgik til Kirkestaten. Fra omkring 1300 domineredes byen af Malatesta-familien, hørte siden under Milanos Sforzaer, og 1512 kom den under della Rovere-slægten. 1631-1870 var byen atter direkte under Kirkestaten.

Pesaro er komponisten Rossinis fødested og rummer et musikkonservatorium og studiecenter for Rossinis musik. Byen har siden 1980 dannet rammen om den årligt tilbagevendende Rossini Operafestival.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath, Jesper Carlsen, Thomas Hjort Jensen: Pesaro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141158