Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lombardiet

Oprindelige forfattere EiCh, HGam og Werge Seneste forfatter Redaktionen

Lombardiet, (ital. Lombardia), Italiens folkerigeste region; 23.872 km2, 10,0 mio. indb. (2014).

Regionen, der dækker den nordlige centrale del af Posletten, strækker sig mellem søerne Lago Maggiore og Gardasøen mod nord til den schweiziske grænse og afgrænses på en strækning af Po mod syd. Milano er regionshovedstad og samtidig kerneområde i et sammenhængende byområde i dalene mellem Alpernes udløbere og på Posletten fra byerne Novara og Busto Arsizio i vest til Bergamo og Brescia i øst.

Lombardiet er Italiens økonomisk og industrielt førende region med opdelt og internationalt orienteret industri- og servicesektor. Med 15% af Italiens befolkning produceres 20% af landets BNP og 30% af eksportværdien. Mange bank- og finansforetagender, handels- og industrikoncerner har hovedsæde i Milano. Flere industribrancher er koncentreret i næsten monoproduktive distrikter omkring bestemte byer i regionen, fx sko i Vigevano, møbler i Brianza og undertøj i Bergamasco. Beskæftigelsen inden for industrien er gået stærkt tilbage siden 1980'erne, især pga. krise i storindustrien; sevicesektoren er derimod i vækst. Regionens landbrug er begunstiget af frugtbar jord i dalene og på sletterne samt af et gunstigt klima. Allerede tidligt foregik der dyrkning, der gav et betragteligt overskud af føde- og råvarer til byerne. På de store, intensivt dyrkede bedrifter findes i dag produktion af især ris, majs og mælk. Regionen har en lav arbejdsløshed, og levestandarden er højere end gennemsnitlig i både Italien og EU. Men den industrielle og befolkningsmæssige koncentration forårsager også store forureningsproblemer, og de gamle byområder er præget af fraflytning.

Annonce

Lombardiet er landskabsmæssigt en meget varieret region; sletter udgør 47%, bakkeland 12% og bjerge 41% med de højeste Alpetinder ved grænsen til Schweiz, Pizzo Bernina (4049 m) og Monte Disgrazia (3678 m) på nordsiden af dalen Valtellina. Nedbøren kan i bjergene nå helt op på 2500 mm årlig, og overskuddet herfra strømmer bl.a. til Lago Maggiore, Comosøen, Iseo og Gardasøen, til Poflodens bifloder: Ticino, Adda og Mincio og til regionens flere tusinde kilometer vandingskanaler. Klimaet er fastlandspræget med kolde vintre (omkring 0 °C) og varme somre (20-25 °C) på Posletten.

Historie

Området var i antikken beboet af gallere, men blev fra 200-t. f.Kr. del af Romerriget. I 568 rykkede longobarderne (deraf navnet) over Alperne ind i Lombardiet, hvor de etablerede et kongerige med Pavia som hovedby. I 774 erobrede Karl den Store Lombardiet, og det blev snart en del af Det Tysk-romerske Rige.

I 1000- og 1100-t. begyndte i de lombardiske byer en enestående økonomisk ekspansion. De mange byrepublikker søgte at organisere sig uafhængigt af den tyske kejsermagt. Ved indgåelse af forbund mellem byerne lykkedes det at besejre kejsermagten. Lombardiet med byerne Pavia, Milano, Como, Lodi og Cremona blev hurtigt Europas mest urbaniserede område, og den større selvbevidsthed og det nye selvstyre satte yderligere gang i byernes økonomiske og kulturelle aktiviteter.

I senmiddelalderen voksede de interne konflikter, og stærke mænd, signori, stod klar til at tage magten i byerne. Med Milano som udgangspunkt havde Viscontislægten år 1400 samlet Lombardiet og truede med også at underlægge sig hele Norditalien. De mange krige mellem de italienske stater 1400-50 svækkede dog også Milano, der appellerede til Frankrig om hjælp. Milano var herefter et stridspunkt mellem Frankrig og habsburgerne. De sejrende habsburgere beherskede 1535-1796 Lombardiet. Under Napoleonskrigene blev området besat af Frankrig, og i 1859 sluttede Lombardiet sig til det nye italienske kongerige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Gamrath, Per Werge: Lombardiet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118117