Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ferrara

Oprindelige forfattere GWith, HGam og Werge Seneste forfatter Redaktionen

Ferrara, by i Norditalien 45 km nordøst for Bologna; 135.300 indb. (2012). Ferrara er hovedby for Italiens sukkerproduktion og frugtavl. Den indre by har en velbevaret middelalderkerne med bl.a. et af Europas ældste universiteter (1391). Mod nord findes en renæssancebydel, der er blevet betegnet som den første moderne by i Europa. I 1900-t. og især efter Italiens indtræden i EF er byen udbygget kraftigt mod nord.

Ferraras mange kirker og paladser stammer fra byens storhedstid i 1200-1500-t. under fyrstehuset Este, hvis store palads, Castello Estense, i gotisk stil blev opført i 1300-1500-t. Byens romansk-gotiske domkirke har en rigt udsmykket facade. Palazzo Schifanoia (1300-1400-t.) huser bymuseet med bl.a. kirkekunst og byhistoriske minder; en sal er udsmykket med freskoer fra 1400-t. af Cosimo Tura, Francesco del Cossa og Ercole de' Roberti. Pinacoteca Nazionale i renæssancepaladset Palazzo dei Diamanti har fremragende værker af især lokale kunstnere fra 1400-1500-t.; et moderne kulturcenter rummer bl.a. Galleria d'Arte Moderna med nyere italiensk malerkunst.

Historie

Ferrara spillede ingen nævneværdig rolle i antikken, og først i 700-t. omtales byen under skiftende lombardisk, karolingisk og paveligt herredømme. I striden mellem pave og kejser om de italienske områder i 1100-t. blev Ferrara reelt en fri bykommune. Til stadighed spillede dog lokale, landejende adelige en politisk rolle i byen, oftest i dyb indbyrdes kamp. Omkring 1200 dukkede slægten Este op i byen med Azzolino 7. Este (1205-64), der valgtes til podestà, dvs. højeste eksekutive embedsmand, valgt for et halvt år ad gangen.

Annonce

Det blev begyndelsen på en næsten 400-årig forbindelse mellem denne by og slægten Este. Fra 1250 var slægtens magtudøvere signori (eneherskere) i byen, og ved 1300-t.s midte begyndte Esterne et omfattende byggeri. Fra 1400-t.s anden halvdel udfoldede der sig i den stadig ret lille by en frodig renæssancehofkultur, der placerede den blandt de mest betydningsfulde i Italien mht. arkitektur, malerkunst, digtning, teater, musik og humanistisk lærdom, og i den følgende tid tiltrak hoffet og byen mange originale ånder som fx Ludovico Ariosto, Jean Calvin og Torquato Tasso pga. Esternes store og relativt frisindede mæcenat. Byen blomstrede specielt under Borso 1. (1413-71), hertug af Ferrara i 1471, og hans bror Ercole 1. (1431-1505), der begge tjente store formuer som condottièri (hærførere) i de mange lokale italienske krige.

I årene omkring 1500 blev Ferrara tredoblet i størrelse pga. en byudvidelse mod nord, der anlagdes efter renæssancens bedste byplanteorier, og Ercole indkaldte fremmede eksperter for at få skabt mere handel og produktion i sit lille hertugdømme, som lå klemt inde mellem lokale stormagter som Milano og Venezia. Den store tid gik dog mod 1500-t.s slutning på hæld, og da Esternes mandslinje uddøde i 1597, erklærede pave Clemens 8., der havde et gammelt krav på Ferrara, lenet for hjemfaldet til Pavestaten; efter 1597 og op til Napoleonstiden var Ferrara provins i Kirkestaten. I 1860 tilsluttede hertugdømmet sig det nye italienske kongerige. Ferrara var fra begyndelsen af 1920'erne centrum for den såkaldte agrare fascismes fremkomst, og byen og dens omegn dannede baggrund for fascistlederen Italo Balbo og hans tilhængeres voldsomme sammenstød med lokale bønder og socialister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gertrud With, Helge Gamrath, Per Werge: Ferrara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75293