Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fano

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Fano, italiensk by på Adriaterhavskysten i regionen Marche; 60.600 indb. (2004).

Fano var i romertiden koloni under navnet Fanum Fortunae og blev siden erobret af henholdsvis gotere, longobarder og Karl den Store. I 1100-t. gjorde området sig fri og havde egne konsuler, hvorefter guelfer og ghibelliner skiftedes til at besidde Fano.

Familien Malatesta havde magten 1355-1463, og derefter tilfaldt byen Pavestaten. I 1797 blev Fano besat af Frankrig, og i 1860 kom den under kongeriget Italien. Byen er centrum for handel med fødevarer, silke og hamp.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: Fano i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74303