• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bologna

Oprindelige forfattere BAmo, EiCh, HGam, HHors, JeCa, LJes, PRy og Slott Seneste forfatter Redaktionen

Bologna, by i den sydlige udkant af Posletten i Norditalien; 373.500 indb. (2004); hovedstad for provinsen af samme navn (908.900 indb.) og for regionen Emilia-Romagna.

Byens erhverv afspejler beliggenheden i en frugtbar landbrugsregion ved et knudepunkt for både den nord-sydgående og den øst-vestgående trafik på Posletten, og byen har oplagring eller omladning af varer fra havnen i Ravenna. Bolognas centrale placering har gjort byen til naturligt sæde for et af Italiens ældste og største messecentre, BolognaFiere, hvor der afholdes adskillige vigtige erhvervsmesser; erhvervslivet domineres af små og mellemstore virksomheder, og der produceres bl.a. kobbervarer, fodtøj og fødevarer.

Flere internationale fødevarekoncerner har kontor her, ligesom der findes mekanisk og kemisk industri (gummi). Dynamikken og effektiviteten i især de små og mellemstore virksomheder har i 1960'erne dannet grundlaget for særlige samarbejdsformer inden for industri og handel. Disse sammen med en lang tradition for effektivitet i den kommunale og regionale forvaltning er kendt som "den emilianske udviklingsmodel".

Annonce

Bolognas centrum, hvis byplan stammer fra romertiden, er præget af mange arkadeprydede gader fra 1500-1600-t. Byen er rig på monumenter, bl.a. vartegnet de to skæve adelstårne Torre Garisenda og Torre degli Asinelli, begge opført 1109-19, det unikke romanske kirkekompleks Santo Stefano med fem kirker fra 1000-1200-t., flere middelalderlige kirker og paladser fra 1200-1500-t. og på Piazza Maggiore den mægtige San Petroniokirke.

Pinacoteca Nazionale rummer en værdifuld kunstsamling, og Museo Civico har betydelige arkæologiske samlinger. En teknisk og økonomisk moderat modernisering har sikret den kompakte bykerne som butiks- og boligområde for en blandet befolkning med jævne indkomster, der således ikke er tvunget ud i forstæderne.

Bologna Universitet

Bologna Universitet er et af Europas mest prestigefyldte og et af de største med 11 faggrupper og 33 afdelinger siden 2012; i 2015 var der knap 85.000 studerende indskrevet, hvoraf ca. 2500 var udenlandske.

Universitetet er formentlig det ældste i Europa, opstået i slutningen af 1000-t. Det blev fra begyndelsen besøgt af såvel italienske som udenlandske studerende, der dannede hver deres sammenslutning eller gilde, universitas citramontanorum og universitas ultramontanorum.

Bologna Universitet omfattede de traditionelle fakulteter, idet dog det teologiske først blev oprettet i 1352, men universitetets ry skyldtes især studiet af romerretten og den kanoniske ret ved det juridiske fakultet; se også Bolognaskolen. Universitetet nåede sit højdepunkt i 1100- og 1200-t.; antallet af studenter oversteg da de 10.000.

Historie

I Bologna er der gjort betydningsfulde fund, der består af flere hundrede grave og hen ved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.Kr.). Der kendes desuden spredte levn fra den romerske koloni Bononia, der blev anlagt i 189 f.Kr. som afløser for den etruskiske bosættelse Felsina, der var et hovedcenter for den etruskiske ekspansion i Norditalien. Bononia var centrum i det norditalienske vejsystem og blev i tidlig kejsertid regnet blandt de største byer i Italien.

Efter Det Vestromerske Riges opløsning i 400-t. e.Kr. kom Bologna under skiftende herskere, ostrogoterne, byzantinerne og longobarderne. Efter folkevandringstiden blev Bologna i 1115 en af de første frie bykommuner, og den tilsluttede sig i 1167 Den Lombardiske Liga mod den tyske kejser. I senmiddelalderen beherskedes Bologna af skiftende lokale adelsslægter, i 1400-t. fx af Bentivoglifamilien, men i 1506 erobrede pave Julius 2. byen og indlemmede den i kirkestaten. Bologna tilsluttede sig i 1860 den nye italienske stat.

Den traditionelt venstreorienterede by ramtes 2.8.1980 af en terrorhandling, da en bombe anbragt på den store banegård dræbte 85 personer. Efter langvarige retssager, der afslørede forbindelser til ledende kredse i landet (se P2), dømtes to neofascister for handlingen.

Bologna var i 2000 EU kulturby.

Konkordatet i Bologna

I 1516 blev der sluttet en overenskomst i Bologna mellem pave Leo 10. og den franske konge Frans 1. Konkordatet regulerede de to parters beføjelser over den gallikanske kirke; bl.a. overtog den franske konge retten til at udnævne biskopper og abbeder, mens paven indsatte de pågældende.

Omvendt tillod kongemagten atter opkrævning af annater, ligesom Den Pragmatiske Sanktion fra 1438, der havde givet anledning til strid, blev ophævet. Konkordatet var et kompromis, men generelt styrkede det den franske kongemagts indflydelse over kirken.

Musik

San Petroniokirken dannede i slutningen af 1600-t. rammen om en musikalsk tradition, hvis vigtigste genre, sonaten for trompet og strygere, blev en af forløberne for solokoncerten, sådan som den kort efter 1700 blev dyrket i Venezia.

Til Bolognas musikliv bidrog ligeledes Accademia dei Filarmonici, grundlagt i 1666. Blandt sine medlemmer talte denne velansete institution dels komponisten Giuseppe Torelli, der også var knyttet til San Petronio, dels senere Padre Giovanni Martini (1706-84), der blev lærer for bl.a. Johann Christian Bach og Wolfgang Amadeus Mozart (der i 1770 dumpede til adgangsprøven til akademiet og kun blev optaget ved lærerens snyderi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bruno Amoroso, Eigil Christiansen, Helge Gamrath, Helle Winge Horsnæs, Jesper Carlsen, Leon Jespersen, Peter Ryom, Ejvind Slottved: Bologna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49272