Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arno

Oprindelige forfattere EiCh og Lyhne Seneste forfatter Redaktionen

Arno, italiensk flod, der afvander den nordlige del af Toscana; 241 km. Floden udspringer i 1358 m højde ved Monte Falterona på grænsen mellem Toscana og Emilia og munder ud i Det Liguriske Hav sydvest for Pisa. Arno har med Canale Maestro di Chiana forbindelse med Tiberen og er sejlbar indtil Firenze.

Ved Arnos øvre og midterste løb ligger flere vandkraftværker. De tilhørende dæmninger har reduceret flodens tilbagevendende oversvømmelser, der kulminerede i 1966 efter ekstremt megen nedbør.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Allan Lyhne: Arno i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40388